Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse

Du kan i denne rapport læse om den indsats, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (Socialministeriet), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Boligministeriet) og kommunerne yder over for hjemløse.

Indhold

Denne rapport har til formål at undersøge om hjemløse får en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp fra kommunerne, og om Socialministeriet og Boligministeriet har understøttet kommunerne i deres indsats. Rapporten kigger på om:

• Kommunerne i tilfredsstillende grad yder en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for hjemløse.
• Socialministeriet i tilfredsstillende grad har understøttet kommunernes indsats over for hjemløse.
• Boligministeriet i tilfredsstillende grad har understøttet kommunerne i at tilvejebringe relevante boliger til hjemløse.

Herunder kommer rapporten blandt andet ind på kommunernes brug af forsorgshjem, kommunernes koordinering af hjælpen til hjemløse, Socialministeriets viden om hjemløse og deres problemer, udviklingen i takster på forsorgshjem, udbuddet af boliger til hjemløse m.m.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at indsatsen over for hjemløse samlet set ikke er tilfredsstillende. Det konstateres blandt andet, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tilbyder de hjemløse handleplaner efter serviceloven, hvilket betyder, at der ikke skabes overblik over og sammenhæng i indsatsen over for den enkelte hjemløse. Rapporten udtrykker en særlig bekymring over for det faktum, at antallet af unge hjemløse stiger, samtidig med at indsatsen i forhold til unge hjemløse er så svagt funderet. Unge hjemløse opholder sig i stort omfang på forsorgshjem på trods af målsætninger om, at kommunerne skal finde alternativer til forsorgshjem, hvor de unge kan opholde sig. 

I forhold til Socialministeriets indsats viser undersøgelsen, at hjemløseområdet siden 2009 har været genstand for større strategisk initiativ. Strategien har øget opmærksomheden på hjemløse og deres situation i de 17 kommuner, der har deltaget, og Socialministeriet vil udrulle strategien til andre kommuner i de kommende år. Rapporten konkluderer dog, at det ikke er tilfredsstillende, at ministeriet ikke har taget tilstrækkelige initiativer til at sikre, at kommunerne i større omfang udarbejder handleplaner, nedbringer længden af ophold på forsorgshjem og styrker indsatsen over for unge hjemløse. Afslutningsvist konstaterer undersøgelsen, at billige boliger, som hjemløse og især unge hjemløse har råd til at bo i, er faldet markant i perioden 2007-2013. Der findes dog ordningerne, som kommunerne kan anvende for at skaffe boliger til hjemløse. Rapporten konkluderer dog, at det ikke er tilfredsstillende, at Boligministeriet ikke har undersøgt, om ordningerne er tilstrækkelige til, at kommunerne kan dække hjemløses boligbehov, eller om der er barrierer for kommunernes anvendelse af ordningerne.