Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Behandling af mænd der udøver vold

Dette er en evaluering af fire projekter, der hver især har til formål at hjælpe mænd, der udøver vold.

Indhold

Denne rapport har til formål at evaluere følgende behandlingssteder:

  • Alternativ til vold – Roskilde
  • Dialog mod vold med afdelinger i København, Odense og Aarhus
  • Krisecenter Odenses behandlingstilbud til mænd
  • Manderådgivningen i Herning Kommune

Fælles for disse projekter er, at de tilbyder behandling til mænd, der udøver vold mod deres partnere samt at de har modtaget midler fra det tidligere Velfærdsministerium.

Rapporten indeholder følgende kapitler:

  1. Sammenfatning af rapporten
  2. Indledning
  3. Litteraturstudie
    En gennemgang af internationale effektmålinger og skandinaviske undersøgelser af behandlingstilbud til mænd, der udøver vold mod deres partner
  4. Beskrivelse af behandlingsstederne
    Beskrivelse af tilbud og metoder
  5. Kvantitativ undersøgelse
    Selvrapporteret virkning af behandling
  6. Kvalitativ undersøgelse
    Samlet vurdering af klienternes udbytte
  7. Vurdering af behandlingsstederne for mænd, der udøver vold
    På baggrund af kapitel 4-6
  8. Konklusioner og anbefalinger
    Anbefalinger til det videre arbejde med mændene

Formålet med evalueringen er at vurdere den selvrapporterede virkning for mænd, der er i behandling samt at foretage en faglig vurdering af den kortidsvirkning, behandlingen har haft for mændene, også i forhold til fastholdelse af klienterne.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at stort set alle mænd, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen giver udtryk for, at behandlingen har hjulpet dem, både i forhold til deres parforhold og i forhold til deres voldsproblemer. Konklusionen lyder dog, at der er behov for studier, der undersøger indsatserne over længere tid for at kunne sige noget om, hvorvidt behandlingsformerne virker.

Rapporten fremstiller desuden nogle anbefalinger, der blandt andet omhandler netværk, samarbejde med kvindekrisecentre, samarbejde med andre instanser, bedre tilgængelighed til informationer samt målopfølgning og handleplaner.

Metode

Rapporten bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor 338 mænd har deltaget, hvilket udgør cirka halvdelen af det antal mænd, der var i behandling på undersøgelsestidspunktet.

Spørgeskemaundersøgelsen suppleres i rapporten med 21 interview med mænd, der er eller har været i behandling på et af de fire behandlingssteder.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Gráinne Stevenson
  • Kristina Stenager
  • Lise Barlach
Årstal
2011
Udgiver
Servicestyrelsen, 208 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Indsatsen mod vold i familien og i nære relationer - National handlingsplan

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 28 sider 2014

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Justitsministeriet, 196 sider 2015

Vold i hjemmet - Barns strategier

Universitetsforlaget (norsk), 247 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank