Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014

Rapporten giver ny viden om folkesundheden i Grønland anno 2014.

Indhold

Denne rapport fra Center for Sundhedsforskning i Grønland beskriver resultaterne fra befolkningsundersøgelsen i Grønland 2014, som er en undersøgelse af voksne indbyggere i Grønland. Der er gennemført befolkningsundersøgelser i Grønland i 1993, 1999, 2005 og i 2014.

Rapporten sætter særskilt fokus på folkesundheden i et bredt perspektiv. Den giver ny viden om både fysisk såvel som psykisk sundhed og sygelighed, om livsstil, opvækstvilkår og om samfundsmæssige forhold, der har betydning for sundheden. Resultaterne fra 2014 sammenlignes med resultater fra de tidligere befolkningsundersøgelser. Et gennemgående tema i rapporten er sociale forskelle i sundhed. I den forbindelse undersøges demografiske, regionale og sociale forskelle i fysisk og psykisk helbred samt sygdomsmønstre.

Det understreges, at undersøgelsen bl.a. kan bruges til at måle udviklingen i folkesundheden i Grønland med særligt henblik på de indsatsområder, der indgår i Innuuneritta II (Det Grønlandske Folkesundhedsprogram 2013-2019).

Rapporten henvender sig officielt til forskellige aktører såsom politikere, administratorer, ansatte i sundhedsvæsenet, undervisere, journalister og andre med interesse for sundhed, sygelighed og levevilkår i Grønland. Men også fagpersoner, der arbejder med at forbedre levevilkår, trivsel og psykisk helbred for voksne i Grønland, fx i psykiatrien, på det sociale område samt på beskæftigelsesområdet kan ligeledes drage nytte af rapportens viden.

Et resumé i rapportens begyndelse følges op af 12 forskellige kapitler, som er fordelt under følgende temaer: Om folkesundhed, Inuuneritta og befolkningsundersøgelserne, Levevilkår og opvækst, Sundhedsadfærd, Sundhed og Sygelighed, Sundhedsvæsenet og til slut Ulighed i Sundhed.

I rapportens resumé får du et overblik over de 12 kapitlers indhold.  

Konklusion

Følgende er et udpluk af undersøgelsens resultater:

• En fjerdedel af både mænd og kvinder i alderen 25-34 år havde et potentielt skadeligt alkoholforbrug. Blandt mændene mellem 18-24 år var det godt en tredjedel.
• En markant større andel end tidligere angav begrænsninger for, hvor og hvornår rygning er tilladt i hjemmet, hvilket kunne tyde på en stigende grad af bevidsthed om konsekvenserne af passiv rygning.
• Som i de tidligere undersøgelser var det sygdomme i bevægelsesapparatet (gigt, smerter), der var de langt hyppigst forekommende langvarige lidelser.
• Psykisk sårbarhed forekom især blandt de 25-34 årige mænd og blandt kvinder især hos de 18-24-årige, hvor halvdelen af disse aldersgrupper kunne betegnes som psykisk sårbare.

Metode

Indsamlingen af data forløb over ti måneder i perioden fra januar 2014 til november 2014. Denne foregik lokalt på bl.a. skoler og sundhedscentre.

Der er blevet lavet to spørgeskemaer, et interviewadministreret spørgeskema og et selvudfyldt spørgeskema. 2.102 voksne personer (18 år og derover) deltog i undersøgelsen. Heraf gennemgik 2.073 et interview og 1.862 udfyldte det selvudfyldte skema. Derudover gennemgik alle deltagerne en række kliniske undersøgelser.