Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier - En analyse af barrierer for børnefamilier

I denne rapport kan du læse en interviewbaseret analyse, hvilke barrierer frontpersonalet i København har i forhold til tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. Rapporten ser også nærmere på, hvilke tiltag der kan være med til at imødegå disse barrierer.

Indhold

Omkring 120.000 børn i Danmark skønnes at vokse op i familier med alkoholproblemer. Det kan både give store problemer under opvæksten og have konsekvenser senere i livet. Studier viser samtidigt, at kun en lille del af børnene og deres familier har været i kontakt med frontpersonale som eksempelvis lærere og pædagoger omkring alkoholproblemer i familien. Københavns Kommune ønsker at styrke den tidlige opsporing og frontpersonalets rolle i forhold til dette. Derfor ser denne rapport nærmere på barrierer i forhold til tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier samt hvilke tiltag, der kan være med til at modvirke disse.

Rapporten indledes med et resumé af undersøgelsens resultater og en præsentation af baggrunden for undersøgelsen. Herefter beskrives anvendte metoder, hvoraf kvalitative interviews med frontpersonale er det bærende element for analysen. Efter metoden kortlægges den kommunale praksis på området. Her beskrives kommunernes konkrete erfaringer med tidlig opsporing blandt andet i forhold til ledelse, organisation og konkrete tiltag. Derefter analyseres frontpersonalets barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier med udgangspunkt i de kvalitative interviews. Efter analysen præsenteres frontpersonalets forslag til tiltag, som kan være med til at imødekomme barriererne. Rapporten afsluttes med perspektiver og anbefalinger.

Konklusion

Rapporten viser, at personalet oplever en række barrierer i forhold til tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. 

Nogle af de mest væsentlige er:

  • Berøringsangst. Denne barriere bliver ofte nævnt af personalet. Personalet føler det ikke naturligt at spørge ind til forældrenes alkoholforbrug. Dette forstærkes af, at alkoholproblemer er et tabubelagt emne. Frontpersonalet er samtidig bange for konsekvenserne for familiesamarbejdet, hvis de spørger ind til det og venter derfor ofte til de er sikre i deres mistanke.
  • Frontpersonalet føler sig ikke fagligt rustet til at konfrontere forældrene og føler, at de mangler kendskab til de specifikke tegn på alkoholproblemer.
  • Frontpersonalet føler sig ikke fagligt rustet til at håndtere forældrene og konfrontere dem, da personalet fra seminarierne først og fremmest er uddannet til at håndtere børnene.
  • Mange af barriererne viser sig tydeligst hos de ressourcestærke familier. Det kan være sværere for frontpersonalet at opdage alkoholproblemerne og samtidigt oplever personalet, at det er sværere at konfrontere denne gruppe af forældre, fordi de ofte er gode til at argumentere.

Rapporten kommer med otte anbefalinger til Københavns Kommune:

  • Sæt fokus på forældres alkoholproblemer og hvordan det påvirker børn, for at nedbryde tabuer.
  • Kompetenceudvikling af personalet i form af kurser om tegn på alkoholproblemer, hvordan børn påvirkes af alkoholproblemer i familien og hvordan man samtaler med forældre om alkoholproblemer.
  • Lav en fælles alkoholpolitik og handleanvisning for, hvordan frontpersonalet arbejder med opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier.
  • Sæt forældres alkoholproblemer på dagsordenen i folkeskolen for eksempel som en fast temadag.
  • Sørg for, at frontpersonalet har kendskab til den eksisterende rådgivningsenhed og muligheder for sparring.
  • Bevar ordningen med tilknyttede socialrådgivere, så alle institutioner har tilknyttet en socialrådgiver.
  • Inkluder en hurtig screening af forældrenes alkoholforbrug i forbindelse med hjemmebesøg af sundhedsplejerske.
  • Indfør systematisk overføring mellem institutionerne med overlevering af relevant information.

Metode

Rapporten er baseret på 31 interviews med frontmedarbejdere i Københavns Kommune, fordelt på 29 enkeltinterviews og to gruppeinterviews. 

Der er i alt blevet interviewet 35 personer, som fordeler sig på:

  • 14 frontmedarbejder i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skoler (pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærere)
  • fire ledere fra daginstitutioner og skoler
  • seks sundhedsplejersker
  • seks ansatte i kommunale ressourceteams (psykologer, støttepædagog, sundhedsplejerske og socialrådgiver)
  • tre ansatte ved ungerådgivningen
  • en jordemoder
  • en læge
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Nete Krogsgaard Niss
  • Anemone Kierkgaard
  • et al.
  • Anna-Katharina Højen-Sørensen
Årstal
2015
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 147 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier - En analyse af barrierer for børnefamilier

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 147 sider 2015
Lærebøger og værktøjer;

Opsøgende gadeplansarbejde blandt unge - en håndbog om opsøgende socialt arbejde som metode

Hans Reitzels Forlag, 320 sider 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Midtvejsevaluering af familierettede og forebyggende indsatser i ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”

KORA og Oxford Research A/S, 75 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank