At gå nye veje i det sociale arbejde
Du kan i dette speciale læse om en daværende specialestuderendes forskning i en lille gruppe hjemløses pilgrimsrejse, hvor hun selv deltog.
Indhold
Med dette speciale ønsker forfatteren at undersøge, hvorvidt en kortvarig ændring i miljø og relationer kan bidrage til en ændring i hjemløses selvopfattelse samt hvorvidt de positive oplevelser, som er forbundet med en pilgrimsrejse, kan få betydning efterfølgende.
Med en mindre udvalgt gruppe af hjemløse borgere, som benytter sig af projekt UDENFOR's tilbud samt en gadeplansarbejder fra det samme projekt, drog forfatteren til dette speciale afsted på 16 dages vandring på pilgrimsruten Caminoen i Spanien. Forfatteren inviterede de deltagende til at fotografere undervejs. Med denne forskningsmetode ønskede forfatteren at få et indblik i, hvad de deltagende tilskrev mening ved deltagelsen i pilgrimsvandringen.
Udover et omfattende metodeafsnit, som afspejler vigtigheden af metodevalget for specialets udformning, indeholder specialet følgende kapitler:
- Teori: i dette kapitel beskrives specialets teoretiske fundament. Her inddrages blandt andet relationsarbejde, motivationsarbejde, empowerment, fotografi og fotografering, fototeoretiske begreber med videre.
- Præsentation af empiri: i dette kapitel beskrives blandt andet samarbejdet med Projekt UDENFOR, valget af målgruppe og etableringen af den endelige gruppe.
- Analyse: i specialets analyseafsnit kan du henholdsvis læse om forfatterens analyse af de fotografier, som én af deltagerne tager undervejs på vandringen og en analyse af det såkaldte fotoeliciterede interview, som forfatteren har lavet med en af de andre deltagere samt en perspektivering til deltagerobservationer og teori.
Konklusion
Forfatteren konkluderer, at hun, ud fra analysen af de fotoeliciterede interviews, kan udlede, at der er et sammenfald, idet de to hjemløse borgere tilskriver værdi og mening ved deltagelse i pilgrimsvandringen. Det understreges tilmed, at der er individuelle forskelle.
Forfatteren mener, at det interview hun har udført, med den ene hjemløse borger, som tager afsæt i de billeder, som han selv har taget, giver det bedste indblik i, hvad han har tilskrevet mening ved deltagelsen i pilgrimsvandringen.
Forfatteren pointerer, at problemformuleringsandelen lægger op til en afklaring af, hvilke muligheder og begrænsninger i forhold til relationsarbejdet med de hjemløse, der set fra socialarbejderens perspektiv, er forbundet med denne slags rejse. Denne del af problemformuleringen kan, i følge forfatteren, afdækkes ved hjælp af de deltagerobservationer, som hun har udført som led i hendes metodetriangulering.
Hun fremhæver to faktorer, henholdsvis tid og tilgængelighed, som værende de mest væsentligste i forhold til relationsarbejdet. Forfatteren understreger, at det er tidskrævende at opbygge en relation, og at det er vigtigt, at man oplever hinanden i forskellige situationer. På vandringsturen gjorde netop disse to aspekter sig gældende, understreger forfatteren.
De to hjemløse borgere udviklede sig i løbet af vandringsturen. Den ene udviklede mere selvstændighed, hvor den anden udviklede sine sociale kompetencer. De tog begge mere ansvar for dem selv og gruppen. Afbrækket fra hjemløsheden kan i følge forfatteren bidrage til en ro, som den hjemløse borger også kan trække på, når han vender tilbage fra en sådan tur.
Metode
Specialets metodiske grundlag udgøres af en såkaldt metodetriangulering af fotografi, fotoeliciterede interviews samt deltagerobservation. Disse metoder anvendes i forbindelse med indsamlingen af empiri og i den efterfølgende analyse.
Metodetriangulering henviser til, at den data, som ligger til grund for forskningen, indsamles ved hjælp af forskellige metoder og fra forskellige vinkler, hvilket gør datagrundlaget bredere.
Fotoelicitation henviser til anvendelsen af fotografier i forbindelse med et interview.
Deltagerobservation er en central metode i feltarbejder. Denne metode henviser til, at forskeren veksler mellem at deltage i menneskers hverdagsliv samt at obsesvere og reflektere over det, der iagttages.