Ankestyrelsens undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling
Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for visitation til behandling for stofmisbrug, med særligt fokus på døgnbehandling. De har også undersøgt, hvilket indhold der er i de behandlingstilbud, som kommunerne visiterer til.
Indhold
Ankestyrelsen har på vegne af Børne- og Socialministeriet undersøgt, hvordan kommunerne arbejder med stofmisbrugsbehandling. Der er et fald i visitationen til døgnbehandling, og KL har lavet en analyse, der viser, at langt de fleste borgere, der bliver tilbudt social stofmisbrugsbehandling, bliver henvist til ambulant behandling eller dagbehandling. Derudover er der i nogle kommuner ikke klare retningslinjer for, hvilke borgere der visiteres til de forskellige behandlingstilbud.
Derfor er fokus for denne undersøgelse:
- Kommunernes praksis for visitation til den sociale stofmisbrugsbehandling med særligt fokus på visitation til døgnbehandling
- Kommunernes praksis i forhold til tilrettelæggelsen af indholdet i den sociale stofmisbrugsbehandling.
Undersøgelsen skal samtidig se på, hvorvidt der er en klar sammenhæng og ensartethed i visitationen til stofmisbrugsbehandling og det indhold i behandlingen, kommunerne tilbyder den enkelte borger. Den gruppe af personer med stofmisbrug, som der fokuseres på i undersøgelsen, er personer over 18 år, som har et uautoriseret forbrug af rusmidler, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale problemer for personen. Personer, der udelukkende har et misbrug af alkohol, hører ikke under målgruppen.
Konklusion
Stofmisbrugsbehandlingen tilrettelægges individuelt: Visitationen til den sociale stofmisbrugsbehandling baseres på en individuel vurdering af, hvad den enkelte borger har behov for. Vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation, ressourcer og ønsker, og planlægges i samarbejde med den enkelte.
Stofmisbrugsbehandlingen skal være helhedsorienteret: Stofmisbrugsbehandling kan ikke stå alene, fordi der er en tæt sammenhæng mellem at have et stofmisbrug og have psykiske og sociale problemer. Hvis en borger får behandling for stofmisbruget, og der ikke samtidig tages hånd om eksempelvis borgerens hjemløshed, er det svært at opnå og fastholde stoffrihed eller en reduktion af stofforbruget.
Behov for tæt samarbejde med psykiatrien: Sammenhængen mellem stofmisbrug og psykiske og sociale problemer går begge veje. For nogle er stofmisbruget en slags selvmedicinering fra borgerens side, og for andre har stofmisbruget medført en række symptomer, der kan forveksles med eller har udløst en psykose. Det betyder, at der er behov for et samarbejde mellem stofmisbrugsbehandlingen, det sociale system og andre systemer som f.eks. det psykiatriske system.
Kriterier for visitation til døgnbehandling: Alle de fem kommuner fortæller, at de kun visiterer til døgnbehandling i beskedent omfang. Hvis en borger selv ønsker at komme i døgnbehandling, hjælper de gerne borgeren med at udarbejde en ansøgning.
Behandlingstilbud: For nogle borgere er målet med behandling stofophør, mens det for andre alene er at reducere stofforbruget. Det kan være, at man i samarbejde med borgeren i første omgang beslutter, at reducering af misbruget er det realistiske mål, men at borgeren senere har mod på at arbejde mod stofophør. På den måde er tilrettelæggelsen af behandlingen en løbende proces.
Metode
Undersøgelsen er baseret på interview med ledere, sagsbehandlere, behandlere og andre relevante fagpersoner i fem kommuner og interview med ledere og medarbejdere i tre behandlingstilbud.