Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kontanthjælp og formue

I denne rapport vurderes det, hvorvidt 14 kommuners afgørelser i 130 sager om afslag på kontanthjælp grundet formue i er overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Indhold

Efter hovedreglen i aktivlovens § 14, stk. 1 kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000-20.000 kr. for henholdsvis enlige og ægtefæller. Ved beregning af formue skal kommunerne også se bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Derudover skal kommunen se bort fra legater, der er fritaget for beskatning, samt erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter: lov om erstatning fra staten, lov om erstatningsansvar eller lov om arbejdsskadesikring.

Konklusion

• I mere end to tredjedele af sagerne er det formue i form af kontante pengebeløb, som kommunerne har lagt til grund for afgørelsen om afslag på kontanthjælp.
• 116 afgørelser, svarende til 89 % af de indsendte sager, er i overensstemmelse med regler og praksis.
• I 69 sager er Ankestyrelsen i høj grad enig med kommunerne i vurderingen af, at borgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.
• I 47 sager er Ankestyrelsen kun i nogen grad enig i afgørelserne om afslag, da kommunerne har foretaget mangelfulde vurderinger ved fortolkningen af bestemmelsen om formue. I de fleste sager drejer det sig om, at kommunerne ved vurdering af borgerens formue ikke har afsat et beløb til forsørgelse og dermed ikke har set bort fra dette beløb ved vurdering af borgerens formue. Til trods for at Ankestyrelsen ikke er enig med kommunen i beregningerne, er afgørelsernes slutresultat om, at borgeren har formue, der har betydning for retten til kontanthjælp, i overensstemmelse med loven.
• 14 afgørelser, svarende til 11 %, ville derimod blive ændret eller henvist til fornyet behandling i kommunerne, hvis de havde været forelagt Ankestyrelsen som klagesager.
• I seks af disse 14 sager handler det om, at der er truffet en forkert vurdering af sagen i forhold til, at der ved beregning af formue skal ses bort fra den del, der er nødvendig for at kunne bevare en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
• Kommunerne har pligt til at sørge for, at sager er oplyst i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes afgørelser på et fyldestgørende grundlag. Imidlertid mangler der i syv sager ud af de 130 flere, væsentlige oplysninger.

Metode

Undersøgelsen omfatter ansøgere i alle aldersgrupper, hvilket vil sige personer i aldersgruppen 18-65 år. Kommuner er blevet bedt om at indsende sager, hvor kommunen har givet afslag på ansøgning om kontanthjælp på grund af, at ansøger havde formue. København og Århus Kommune er blevet bedt om at indsende henholdsvis 20 og 15 sager. Følgende kommuner er blevet bedt om at indsende ti sager: Favrskov, Frederikssund, Herlev, Hvidovre, Køge, Lolland, Nordfyn, Odsherred, Skanderborg, Syddjurs og Sønderborg. Dragør og Solrød Kommune er blevet bedt om at indsende fem sager. Ikke alle kommuner har indsendt det antal sager, som de er blevet bedt om. Ankestyrelsen har anmodet om at få tilsendt 155 sager, men har modtaget 137. Af disse sager er 7 udgået af undersøgelsen, fordi de ikke opfylder kriterierne for udvælgelse af sager til undersøgelsen.