Analyse af kronisk og psykisk syge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Mere end 440.000 borgere i alderen 19-60 år havde i 2007 en kronisk eller psykisk sygdom. I denne analyse ses der nærmere på, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet var i perioden 2007-2011. Formålet er at give et overblik over hvilke sygdomsgrupper, kommunerne skal være særlig opmærksomme på for at undgå manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Indhold

Analysens primære formål er at undersøge de kroniske syge, kræftramte og psykiske syge borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen forsøger derudover at identificere mulige risikofaktorer, som er medvirkende til, at borgerne mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Analysen inddrager de borgere, som hører under én eller flere af de fire nedenstående sygdomsgrupper:

Klassiske kroniske sygdomme:

Diabetes
Hjertekarsygdomme
Kroniske lungesygdomme
Knogleskørhed og leddegigt
Kræft

Psykotiske sygdomme:

Skizofreni
Andre personlighedsforstyrrelser
Etc.

Ikke-psykotiske sygdomme:

Depression
Angsttilstande
Adfærdsforstyrrelser
Etc.

Sundhedsstyrelsens landsdækkende overvågning af kroniske sygdomme i 2011 viste, at 22 % af borgerne mellem 18 og 67 år, altså borgere i den erhvervsaktive alder, mindst har én kronisk eller psykisk sygdom. Erfaring viser, at hvis borgeren først er udenfor arbejdsmarkedet, er det vanskeligt at genetablere en tilknytning. Derfor er det vigtigt, at de kroniske og psykiske syge borgere ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Konklusion

De fleste borgere som er ramt af kronisk eller psykisk sygdom lider af en af de klassiske kroniske sygdomme: diabetes, hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme, knogleskørhed og leddegigt. Den næststørste gruppe er borgere med ikke-psykotisk lidelse. Der er stor variation mellem borgerne i de forskellige sygdomsgrupper. Fx er borgere med diabetes i højere grad tilknyttet arbejdsmarkedet end borgere med kræft. I forhold til borgere med mere end én kronisk eller psykisk sygdom er det kombinationen af klassisk kronisk sygdom og ikke-psykotiske lidelse, som er mest udbredt. Denne kombination udgør 57 % af alle tilfælde, hvor der er tale om en kombination af sygdomme. Ud fra statistiske analyser konkluderes det, at kommunerne skal holde øje med personer, som:

Har modtaget konstanthjælp i mindst halvdelen af året.
Har modtaget sygedagpenge i mindst tre sammenhængende måneder det seneste år.
Har mindst fire skift i forsørgelsesgrundlaget det seneste år.
Har været indlagt i mere end fem dage.
Har flere end tre indlæggelser i løbet af det seneste år.
Har kontakt med psykiatrien i mindst to af de seneste fem år.

Ved at holde øje med ovenstående seks risikoindikatorer kan kommunerne forebygge og modvirke en negativ udvikling. Risikoindikatorerne er blandt andet identificeret ved, at borgernes forsørgelsesgrundlag i perioden 1995-2006 er undersøgt. Tidligere forsørgelsesgrundlag giver nemlig en indikation på, hvordan fremtidige forsørgelsesgrundlag vil tegne sig. 25 % af borgerne i sygdomsgruppen psykotiske lidelser får fx tilkendt førtidspension i perioden 2007-2011. Det er i denne sygdomsgruppe, at flest borgere tilkendes førtidspension. Samtidig er det netop borgere i den sygdomsgruppe, som har været mindst tilbøjelig til at være selvforsørgende i perioden 1995-2006. 75 % af borgerne med kræft og 66 % af borgerne med klassisk kronisk sygdom har været selvforsørgende i perioden 1995-2006, og "kun" 7 % af disse får tilkendt førtidspension i perioden 2007-2011.

Metode

Analysen bygger på data om borgere mellem 19-60 år som i 2007 led af én eller flere af de nævnte sygdomme. Der er indsamlet data af disse personer fra Landspatientsregistret, det Psykiatriske Centralregister og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM register i perioden 2007-2011 samt forsørgelsesgrundlag fra perioden 1995-2006.