Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Alternativ beskæftigelse og integration af socialt udsatte grupper - Erfaringer fra Danmark og Europa

Kan alternative arbejdspladser på specielle vilkår fungere som et godt middel til integration af socialt udsatte? Hvilke typer af incitamenter fungerer bedst, når sigtet er at sikre socialt udsatte misbrugere og hjemløse bedre levevilkår og et værdigt liv? Det undersøger denne rapport.

Indhold

Denne rapport er udarbejdet med det formål at give input til diskussionen om socialt udsatte menneskers adgang til arbejde på fleksible vilkår. Med fleksible vilkår menes fleksibel beskæftigelse på alternative vilkår, hvor de socialt udsatte på den ene side ikke skal leve op til normale arbejdsmarkedsbetingelser, men på den anden side søger at forbedre deres livssituation gennem arbejde.

Rapporten starter med at introducere forskellige initiativer og politikker i europæiske lande, der giver socialt udsatte mulighed for utraditionelle jobs. Denne introduktion giver således indsigt i forskellige organiseringsformer, aflønningsformer og set-ups for iværksætteri fra lande, som har erfaringer med at integrere socialt udsatte på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår. Kapitel 2 beskriver en række aktuelle initativer og politiske debatter på området i Danmark, mens kapitel 3 rummer de til undersøgelsen interviewede personers beskrivelse af tre forhold; gruppen af socialt udsatte, barrierer for iværksættelse og alternativ beskæftigelse samt initiativer til styrelse af alternativ beskæftigelse for socialt udsatte. Kapitel 4 kortlægger europæiske erfaringer med alternativ beskæftigelse og iværksætteri for socialt udsatte, mens kapitel 5 fremstiller resultaterne fra caseundersøgelser, hvor man har været på besøg i sociale virksomheder og har haft samtaler med sociale entreprenører i henholdsvis Norge, Italien og Storbritannien. Kapitel 6 omhandler en beretning om Arthus Affleck, som på grund af et alvorligt talehandicap i mange år mod sin vilje arbejdede på et beskyttet værksted. Afslutningsvis beskriver kapitel 7 rapportens konklusion.

Konklusion

Rapporten har under arbejdet med at afdække danske og europæiske erfaringer med arbejdspladser og incitamenter til arbejde målrettet samfundets socialt udsatte medborgere opdaget to dilemmaer, der udgør en barriere for en samlet indsats på dette område:

  1. Det moralske dilemma: Det moralske dilemma drejer sig om klemmen mellem det at gøre noget målrettet for bestemte grupper uden, at andre får del i ydelserne eller de forbedrede vilkår. Forbedring af specielle gruppers vilkår kan blandt andet medføre misundelse fra andre grupper, samtidig med at indsatser rettet mod alternative arbejdspladser kan være af så dårlig kvalitet, at den store gevinst, der ligger i at anvende arbejde og deltagelse i produktion som middel til integration og adgang til et værdigt liv, går tabt.
  2. Det politiske og forvaltningsmæssige dilemma: Det politiske og forvaltningsmæssige dilemma drejer sig om, at skabelsen af arbejdspladser på fleksible vilkår vil betyde, at misbrugere, hjemløse og andre med store og tunge sociale problemer i kortere eller længere perioder vil kunne hæve løn og sociale ydelser på en og samme tid, og spørgsmålet er om dette kan tillades?

For nærmere uddybning af dilemmaerne se kapitel 7 "Konklusion".

Metode

Rapporten har i sin undersøgelse trukket på hidtil eksisterende forskning på området samt indsamlet ny empiri gennem interview med 23 eksperter, medarbejdere og ledere af sociale virksomheder i fire lande.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Lars Hulgård
  • Lise Bisballe
  • Linda Lundgaard Andersen
  • et al.
Årstal
2008
Udgiver
Center for Socialt Entreprenørskab/Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, 85 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Alternativ beskæftigelse og integration af socialt udsatte grupper - Erfaringer fra Danmark og Europa

Center for Socialt Entreprenørskab/Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, 85 sider 2008
Forskning;

Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2009
Undersøgelser og evalueringer;

Litteraturstudie af handicap og beskæftigelse

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 211 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank