Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Social udsathed

Alexandrakollegiet - En evaluering af unge mødres vej mod selvforsørgelse

Denne rapport er en evaluering af Alexandrakollegiet, som er et kollegium etableret af Mødrehjælpen for unge enlige mødre, der er/skal i gang med uddannelse.

Indhold

Målet med kollegiet er at støtte mødrene til at gennemføre en uddannelse og blive selvforsynende og samtidig tilbyde mødrene et ordenligt sted at bo. Det skal ske ved at tilbyde mødrene en langsigtet støtte, der skal omfatte både de uddannelsesmæssige, sociale og personlige behov, som den unge mor har, herunder støtte til rollen som mor. Mødrehjælpens mål var, at halvdelen af de unge enlige mødre skal gennemføre en uddannelse og opnå selvforsørgelse.

Denne evaluering har til formål at dokumentere de erfaringer, metoder og effekter, som Alexandrakollegiet har opnået. Evalueringen har særligt fokus på kollegiets effekt på de unge mødres muligheder for dels at gennemføre et uddannelsesforløb og dels at håndtere deres liv og børn på trods af deres "baggage". I første kapitel beskrives den viden, der findes om enlige unge mødre i Danmark med henblik på se nærmere på om og hvordan mødrene i Alexandrakollegiet adskiller sig fra andre unge enlige mødre generelt. I andet kapitel beskrives etableringen af Alexandrakollegiet, de fysiske rammer og organiseringen i dag med henblik på at give en inføring i, hvad Alexandrakollegiet er og indeholder. I tredje kapitel beskrives mødrene, som bor på Alexandrakollegiet, blandt andet gennem mødrenes egne fortællinger om dem selv, deres baggrund og uddannelsesmæssige- og økonomiske situation. Mødrene beskriver desuden, hvordan de oplever det at bo på Alexandrakollegiet. I fjerde kapitel beskrives og vurderes de forskellige støtteformer og arbejdsmetoder, som anvendes på kollegiet på baggrund af de ansattes viden og erfaringer. Kapitel fem beskriver Alexandrakollegiets effekt, først faktuelt i forhold til kollegaernes uddannelsessituation, økonomi m.m., herefter i forhold til mødrenes egen vurdering af deres udbytte af at bo på kollegiet, dernæst ud fra medarbejdernes vurdering og til sidst i forhold til en vigtig samarbejdspart. Sjette kapitel indeholder en sammenfatning og konklusion.

Konklusion

Evalueringen konkluderer, at det er lykkedes at skabe et kollegium, der giver nogle ordenlige rammer for unge enlige mødre og deres børn, og som giver den enkelte mor mulighed for god og relevant støtte. Det vurderes, at der er to væsentlige årsager til, at mødrene er godt på vej mod selvforsørgelse. Først og fremmest har konceptet med et kollegium med indbyggende støttemuligheder vist sig værdifuldt og bæredygtigt. For det andet på grund af mødrenes og medarbejdernes store indsats. Det vurderes, at konceptets mange støttemuligheder tilsammen udgør en bred vifte og at ingen af delene kan undværes. Det konkluderes endvidere, at det har afgørende betydning, at de største usikkerhedsfaktorer elimineres, herunder kollegiets økonomiske overlevelse og mødrenes egne økonomiske betingelser. Evalueringen konkluderer slutteligt, at det er vigtigt at have fokus på, at kollegiet på samme tid er mødrenes private hjem, en social indsats og en arbejdsplads. Der ligger derfor et dilemma i, om den private sfæres omgangsformer og interesser eller systemets interesser skal dominere.

Metode

Evalueringen er baseret på:

  • Gruppeinterviews og enkelt interviews med de unge enlige mødre, der bor eller har boet på Alexandrakollegiet.
  • Interviews med øvrige medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Interviews, møder og samtaler med de to primære medarbejdere.
  • Medarbejderne har deltaget i ét heldagsmøde, to halvdagsmøder og et enkeltinterview hver.
  • To aftenmøder på kollegiet, hvor kollegianere og medarbejdere mødtes for at drøfte rammerne for tirsdagsmiddagene og medarbejdernes arbejdsopgaver.
  • Skriftligt materiale i form af notater, statusrapporter og logbøger.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Susanne Pihl Hansen
  • Esther Malmborg
  • Ditte Kløcker Jepsen
Årstal
2005
Udgiver
Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge, 157 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Graviditet og misbrug - belyst ud fra kvindernes perspektiv. En analyse af 26 livs- og behandlingshistorieinterview

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 118 sider 2007

Kvinder og køn: Stofmisbrug og behandling

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 115 sider 2008

Psykisk selvforsvar for kvinder - Nedsæt din risiko for krænkelser og vold

Chris Poole, 160 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank