Indhold

Denne rapport indeholder en brugerundersøgelse blandt en gruppe mennesker, der er brugere af væresteder samt af boformer etableret efter servicelovens § 94. Sigtet med undersøgelsen er at afdække, hvordan man forbedrer aktivitets- og beskæftigelsesindsatser for socialt udsatte, samt at inspirere brugere, leverandører og myndigheder i deres videre arbejde med aktivitets- og beskæftigelsestilbud til målgruppen. I rapporten formidles endvidere en række anbefalinger med afsæt i undersøgelsen. 

Undersøgelsen tager afsæt i en pilotundersøgelse, der danner grundlag for hovedundersøgelsen, som er bygget op omkring dybtgående analyser af aktivitets- og beskæftigelsesindsatsen over for 61 brugere. De 61 brugere er udvalgt, så de udgør forskellige sub-grupper blandt socialt udsatte, og så de dækker de forskellige former for indsatser, som blev identificeret i pilotfasen. Indgangen til de analyserede indsatser er brugerne, og det er deres oplevelser og erfaringer, der står i centrum. Undersøgelsen kobler brugernes perspektiver med den viden, der afstedkommes via andre centrale aktører. I hovedundersøgelsen interviewes således også ansatte ved de indsatser, som de socialt udsatte modtager på boformer, på væresteder og i kommunen. Desuden indgår de interviewede brugeres journaler for at få endnu et perspektiv på, hvordan beslutninger omkring tildeling og udvælgelse af aktivitets- og beskæftigelsestilbud forløber.

Konklusion

Konklusionerne er delt op i forhold til tre typer af aktører, henholdsvis brugerne, leverandørerne og myndighederne.

• Brugere: I forhold til brugerne viser undersøgelsen, at det ikke er muligt at identificere en samlet opskrift på, hvordan man tilrettelægger et godt aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Brugerne efterlyser blandt andet meningsfuld aktivering, der er tilrettelagt i forhold til et realistisk mål med relevans i forhold til arbejdsmarkedet i øvrigt. Der lægges vægt på, at tilbuddene er fremadrettede og brugerne ønsker i højere grad at gøre brug af deres tidligere arbejdserfaring og uddannelse. Brugerne ønsker endvidere betaling for det arbejde, de udfører. Der er et stort behov blandt brugerne for at deres forslag til aktivitets- og beskæftigelsestilbud bliver hørt, og ønsker om job og uddannelse tages alvorligt. Brugerne ønsker hjælp og støtte eksempelvis til at blive clean, og de har behov for, at der lægges en plan for deres videre forløb. Brugerne har et ønske om, at ”systemet” fastholder dem på trods af de udfordringer, der præger deres realtioner til netværk i øvrigt. 
• Leverandører: Der er meget stor forskel på, hvor meget boformerne udfører sagsbehandling over for deres beboere. I den ene ende af et kontinuum har vi boformer, hvor der altid udarbejdes opholdsplaner, handleplaner og afholdes regelmæssige samtaler mellem brugerne og ansatte. I den anden ende er der boformer, hvor man stort set ikke arbejder ’som man gør i socialforvaltningen’, men i stedet mødes omkring arbejdet på produktionsværksteder, og taler sammen om eventuelle problemer over maden, eller hvor man ellers møder hinanden.
• Myndighed: Undersøgelsen viser, at ikke alle de interviewede brugere havde en egentlig sagsbehandler. Der var dog i alle tilfælde konkrete begrundelser for, hvorfor det var tilfældet. Samtidigt må det konstateres, at situationen med manglende sagsbehandler for en række borgere havde stået på gennem længere tid. Ledere, sagsbehandlere og kontaktpersoner understreger, at det er vigtigt at tilpasse indsatser til den enkelte, men dette sker ikke systematisk. Tilbud til de socialt udsatte er mere en hyldevare, som brugerne kan deltage i eller lade være. I vid udstrækning synes sagsbehandlerne i praksis at have overladt matchningen til tilfældighederne, til den enkelte bruger eller til boformerne. Undersøgelsen har således ikke kunne påvise, at der faktisk arbejdes systematisk omkring udvælgelse af tilbud til den enkelte bruger. Derimod viser undersøgelsen, at der bestemt ikke arbejdes systematisk med målrettede og skræddersyede forløb blandt de aktører, som besidder myndighedsansvaret.

Metode

Hovedundersøgelsen, der formidles i denne rapport, tager afsæt i en pilotundersøgelse, som blandt andet involverer kvalitativ dataindsamling. Undersøgelsen er tilrettelagt som en brugerundersøgelse, hvor brugernes oplevelser og erfaringer står helt centralt. Det er således brugerne, der definerer, hvad der virker, hvad de selv opfatter som fremskridt, og hvad de finder er udtryk for godt samarbejde med deres institutionelle omgivelser.