Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Mennesker med både en sindslidelse og et misbrug har en dobbeltproblematik som betyder, at de ofte har brug for flere tilbud på tværs af kommuner og regioner. Koordinering og samarbejde systemerne imellem er derfor altafgørende for kvaliteten af indsatsen. Hvordan der skabes forbedret koordinering og samarbejde sætter denne undersøgelse fokus på.

Indhold

Denne rapport formidler resultaterne fra en landsdækkende undersøgelse af eksisterende koordineringsredskaber, som anvendes i kommuner og regioner i indsatsen med mennesker med dobbeltproblematiker. Undersøgelsens formål er at belyse hvilke redskaber, der findes til at støtte koordinering og samarbejde i forhold til mennesker med sindslidelse og misbrug samt hvilke redskaber, der har størst potentiale til at støtte koordineringen af den samlede indsats. Undersøgelsen starter med at belyse regionernes og kommunernes kendskab til forskellige koordineringsredskaber samt i hvor høj grad disse koordineringsredskaber inddrages i koordineringssamarbejdet, og hvordan de vurderes at fungere som koordinerede redskaber. Dernæst belyses hvilke redskaber, der har størst potentiale i forhold til tværgående koordinering. De undersøgte redskaber er:

• Behandlingsplan - psykiatri
• Udskrivningsaftale
• Koordinationsplan
• Sundhedsaftale mellem kommune og region
• PSP-samarbejdet: Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatrien
• Det fælles værdigrundlag
• Social handleplan
• Kommunal koordinator
• Regional koordinator
• Åben dialog
• Behandlingsplan - misbrug
• Rehabiliteringsplan
• Sociale rammeaftaler
• Udskrivningsguide

Konklusion

Undersøgelsen konkluderer, at indsatsen for borgere med dobbeltproblematik er meget kompleks, hvilket understreger behovet for koordinering. Der eksisterer mange forskellige redskaber i den nuværende praksis, og kendskabet, inddragelsen og vurderingen af redskaberne er meget varierende. Undersøgelsen sætter her spørgsmålstegn ved, om de mange planer og redskaber i sig selv er en udfordring for en sammenhængende indsats. Undersøgelsen konkluderer dog, at et mindre antal af koordineringsredskaberne har særlig potentiale i forhold til en styrket koordineret indsats såsom etableringen af PSP-samarbejdet. Samtidig er den sociale handleplan og behandlingsplan for misbrugsbehandlingen begge koordineringsredskaber, der kan understøtte indsatsen som konkrete værktøjer. Undersøgelsen konkluderer afslutningsvist, at koordineringsredskaber ikke kan stå alene, hvorfor der også bør være et fokus på overgange mellem sektorer. I denne sammenhæng peges der på, at en velfungerende koordinering af indsatsen for borgere med dobbeltdiagnose kræver en tydeligere opgave- og ansvarsfordeling sektorerne imellem. Det konkluderes blandt andet, at koordinatorfunktioner kan være med til at styrke en sådan opgave- og ansvarsfordeling.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til samtlige af landets kommuner og regionale psykiatriske centre samt kvalitative data fra fortolkningsseminar, telefoninterviews og møder med professionelle involveret i indsatsen. Der er besvarelser fra 211 forskellige organisatoriske enheder fordelt på 48 kommuner og 13 psykiatriske centre.