Traumeundersøgelse

Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark.

Indhold

Denne rapport indeholder en undersøgelse af den gruppe flygtninge i Danmark, der har været udsat for traumatiserende forhold som krig, tortur og overfald. Mennesker, der har været udsat for traumatiserende forhold, kæmper ofte med komplekse problemer, som påvirker såvel familie- og hverdagsliv. 

Kombinationen af komplekse problemer og mange aktører i både kommunen og det sundhedsfaglige system kan gøre det vanskeligt for aktørerne at få et samlet billede af den enkelte traumatiserede flygtnings situation og behov. Det udfordrer det tværfaglige samarbejde og resulterer i manglende koordinering af indsatsen, hvilket i sig selv kan virke retraumatiserende på flygtninge.

For at styrke aktørernes evner til at samarbejde om koordinerede indsatser, undersøger nærværende rapport dels hvilke typer af kommunale indsatser traumatiserede familier tilbydes og dels organisering og samarbejde internt og på tværs af kommuner, regioner og staten. Formålet er således at opnå en mere systematisk viden om flygtningefamilier med traumer, indsatserne til dem og det tværsektorielle smarbejde omkring disse indsatser.

Kortlægningen er iværksat af Social-, Børne- og Integrationsministeriet med midler fra satspuljeaftalen for 2012. 

Konklusion

Undersøglesen anslår, at der er omkring 30.000-45.000 flygtninge med traumer i Danmark. Antallet omfatter voksne flygtninge i Danmark. Derudover kan et større antal pårørende være sekundært traumatiseret.

Traumer har følgevirkninger for familielivet, idet det er forbundet med en form for smitteffekt eller sekundær traumatisering, der ofte påvirker børnene. Børn af forældre med traumer har ofte meget svære opvækstvilkår, og hjemmet udgør en ofte ufri ramme med begrænset plads til børnenes følelser, da traumatiserede forældre ofte reagerer voldsomt på selv mindre uro eller uheld.

Samtidigt har flygtninge med traumer begrænsede integrationsressourcer, der påvirker deres integration i samfundslivet i forhold til såvel uddannelse som arbejde. Det skyldes blandt andet social isolation, som er en typisk reaktion hos mennesker, der har været udsat for traumatiserende forhold.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kommunerne ikke yder en særlig indsats for at opspore traumatiserede flygtninge. Som oftest kommer kommunen i kontakt med målgruppen via læge eller i forbindelse med sager om nedsat arbejdsevne eller kontanthjælp. Kommunerne har således mestendels kontakt til den del af målgruppen, som modtager offentlig forsørgelse. Endvidere viser undersøgelsen, at de kommunale aktører kun i begrænset omfang systematisk og metodisk afdækker symptomer på traumer hos flygtninge. Næsten alle adspurgte medarbejdere finder deres screening af traumatiserede flygtninge mangelfuld. 

Metode

Undersøgelsen omfatter centrale aktører med kontakt til og/eller viden om flygtninge med traumer i Danmark, deriblandt aktører med kontakt til pårørende. Det omfatter såvel kommunale aktører, sundhedsfaglige aktører og frivillige organisationer.

Undersøgelsen bygger på analyser af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og på kvalitative interview. Derudover indgår en desk research med inddragelse af registerdata fra Danmarks Statistik samt studier af relevant forskning, konsulentlitteratur og relevent materiale fra kommunerne.