Telepsykiatri i Danmark – Hvad ved vi fra udlandet?
Flere har peget på mulighederne ved brugen af telepsykiatri i Danmark. De konkrete danske erfaringer med telepsykiatri er dog begrænsede, og denne rapport ser derfor på de udenlandske erfaringer med telepsykiatri.
Indhold
Den danske psykiatri står overfor en række væsentlige udfordringer, herunder:
- Hvordan kvaliteten og aktiviteten i psykiatrien kan fastholdes med stadigt færre speciallæger?
- Hvordan specialisering og nærhed kan forenes?
- Hvordan Shared Care kan fungere i praksis (Shared Care er en samlebetegnelse for nye samarbejdsmodeller, der bygger på en tydelig og aftalt opgavefordeling mellem psykiatrien, den praktiserende læge/speciallæge og fx kommunen)
Denne rapport søger således at beskrive, hvordan telepsykiatri kan bruges i dansk sammenhæng til at håndtere ovennævnte udfordringer. Telepsykiatri er brugen af telemedicin i psykiatrien. Telemedicin er en informations- og kommunikationteknologi, hvor der bruges videokonference til patientbehandling og samarbejde. Derudover undersøger rapporten, om de telepsykiatriske behandlingsresultater er forskellige fra traditionelle psykiatriske konsultationer og samtaler, der foregår mellem patient og behandler i samme rum og ansigt til ansigt. Afslutningsvist beskriver rapporten de tekniske, økonomiske og organisatoriske forudsætninger for telepsykiatri.
Konklusion
Rapporten konkluderer, at selvom telepsykiatri er blevet brugt i udlandet på grund af, at det gav nem adgang til psykiatriske ydelser for borgere i store tyndt befolkede yderområder, og Danmark ikke på samme måde er præget af tyndt befolkede yderområder, så kan telepsykiatri stadigvæk vise sig som et brugbart middel i det danske sundhedssystem.
Blandt andet kan ønsket om at etablere lokalt forankret adgang til psykiatrisk behandling være et argument for at indføre telepsykiatriske løsninger i Danmark. Rapporten konkluderer yderligere, at telepsykiatri kan benyttes til at binde specialiserede enheder sammen, så der opstår en balance mellem specialisering og nærhed. Derudover kan telepsykiatri medføre en mere effektiv udnyttelse af speciallægeressourcerne, da telepsykiatri giver mindre spildtid i forbindelse med transport. Derudover kan telepsykiatrien vise sig som gavnlig i arbejdet med at understøtte Shared Care mellem almen praksis og psykiatrien. Afslutningsvist konkluderes det, at den teknologiske udvikling har medført, at teknikken i telepsykiatri i sig selv ikke udgør noget større problem. Der ligger dog en udfordring i at oplære brugerne i betjeningen af udstyret, og derfor er det vigtigt, at udstyret er nemt at betjene, og at der er adgang til teknisk support.