Specialisering og faglig bæredygtighed inden for psykiatrien

Psykiatrien står over for udfordringer i form af bl.a. et stigende antal sindslidende samt mangel på kvalificeret personale i de kommende år. På baggrund af dette er der opstået en debat om, hvor vidt psykiatrien yderligere skal specialiseres. Denne rapport beskriver fordele og ulemper ved en sådan specialisering.

Indhold

Denne rapport beskriver, hvordan der kan organiseres en model for specialisering inden for psykiatrien, som bygger på de rette kompetencer samtidig med, at der tages højde for nærhedsprincippet. Specialisering betyder, at behandlingen i psykiatrien målrettes patienters diagnose og ydes af personale med særlige kompetencer og ekspertviden, mens nærhedsprincippet i denne rapport er ensbetydende med, at behandlingen forgår i geografisk afgrænsede optageområder, dvs. at behandlingen af patienterne foregår i patienternes nærmiljø. Dansk Psykiatrisk Selskab fremhæver i rapporten, at nærhedsprincippet indtil videre har været dominerende inden for psykiatrien, og det at behandle patienter inden for deres nærmiljø således er blevet prioriteret frem for en specialiseret behandling af patienterne. At nærhedsprincippet er blevet prioriteret betyder, at behandlings- og plejepersonalet skal være i stand til at behandle en bred vifte af sygdomme og psykiatriske diagnoser uden nødvendigvis at være specialiseret i alle sygdomme og diagnoser. Debatten går nu på, hvor vidt der skal ske en yderligere specialisering af psykiatrien.

Konklusion

Denne rapport mener, at der skal ske en specialisering inden for behandlingspsykiatrien, da patienterne derved vil få en højt kvalificeret behandling og dermed også en bedre behandling. Rapporten beskriver dog også, at en specialisering af fagområder kan betyde, at patienter med flere lidelser kan falde uden for målgruppen og risikere at blive afvist og dermed ikke få den rette behandling. Rapporten understreger dog, at man må kigge på fordelene ved en yderligere specialisering frem for ulemperne. Det er dog også rapportens vurdering, at nærhed er vigtig i den samlede psykiatriske indsats. Rapporten argumenterer for, at det er muligt at gå på to ben, dvs. både at sikre nærhedsprincippet og en yderligere specialisering. Dette kræver dog, at der udarbejdes en model som tilgodeser målsætningerne om specialisering såvel som ønsket om nærhed i behandlingen. Rapporten anbefaler derfor etablering af kompetencecentre.