Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Socialpædagogik i arbejdet med mennesker med sindslidelser

I bogen fra Socialpædagogernes Landsforbund kan du læse om socialpædagogers faglighed og særlige rolle i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Bogen sætter blandt andet ord på, hvad socialpædagogikken har at byde på og hvordan socialpædagoger arbejder på området.

Indhold

Med denne bog viser Socialpædagogernes Landsforbund, at der er mange gode grunde til at inddrage socialpædagoger i arbejdet med mennesker med sindslidelser. 

Bogen giver et indblik i, hvad socialpædagogikken har at byde på i psykiatrien, den sætter ord på socialpædagogers faglighed på området samt giver viden om hvorfor og hvordan socialpædagoger kom ind på feltet og hvordan de arbejder. Tanken bag bogen er at sætte fokus på socialpædagogernes faglighed og rolle i arbejdet med mennesker med sindslidelser samt bidrage til fremtidige debatter og diskussioner om rehabilitering og recovery.

Bogen er inddelt i kapitler, der præsenterer forskellige perspektiver, der relaterer sig til emnet ”Socialpædagogik i arbejdet med mennesker med sindslidelser”. Det første kapitel efter indledningen handler om det sociales betydning for mennesker med sindslidelser og beskriver blandt andet, hvordan institutionsanbringelse kan have konsekvenser for menneskets identitet. Derudover sætter kapitlet fokus på Handicapkonventionen og betydningen af dennes syn på sindslidelse som et handicap samt hvordan samfundet kan indrettes, så mennesker med handicaps rettigheder kan realiseres.

Herefter følger kapitel tre, som handler om den socialpædagogiske tilgang. Kapitlet starter med en historisk redegørelse, som beskriver, hvordan socialpædagogikken kom ind på området, der før var domineret af en medicinsk og omsorgsmæssig tilgang. Efterfølgende beskriver kapitlet den nutidige recovery-orienterede tilgang i indsatsen for mennesker med sindslidelser. Tilgangen indgår helt igennem i den socialpædagogiske faglighed.

Fjerde kapitel handler om forholdet mellem den socialpædagogiske faglighed og andre professioner. Kapitlet viser, hvordan forskellige professioners forskellige fokus kan medføre uenighed om, hvordan en passende indsats ser ud. Kapitlet diskuterer nogle af de udfordringer, som samfundsændringer har medført i forhold til mennesker med sindslidelsers muligheder for deltagelse i fællesskaber som for eksempel arbejdsmarkedet.

Femte kapitel handler blandt andet om arbejdet med livshistorier som en metode, der understreger individets ret til egen historie og dermed til sit eget liv. Femte kapitel sætter også fokus på nogle af de væsentlige aspekter ved socialpædagogers kunnen og viden, og viser, at fagligheden altid spiller sammen med mere personbårne aspekter.

Sjette kapitel tematiserer forholdet mellem faglighed og styring af offentlige organisationer. Kapitlet beskriver tre forskellige måder, det institutionelle arbejde kan styres på: gennem tommelfingerregler, gennem en normativ faglighed og gennem regler. I kapitlet sættes der desuden fokus på nogle af de udfordringer, der kan opstå i forholdet mellem de forskellige styringsformer.

Syvende og sidste kapitel i bogen handler om den recovery-orienterede indsats. Kapitlet trækker på erfaringer i Aarhus Kommune med at implementere recovery-orienteringen i den sociale indsats for sindslidende og præsenterer nogle af de temaer, der har vist sig at være centrale i arbejdet med videreudviklingen af den recovery-orienterede indsats. 

Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Jan Jaap Rothuizen
  • Peter Boldsen
Årstal
2016
Udgiver
Socialpædagogernes Landsforbund, 73 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Lærebøger og værktøjer;

Socialpædagogik i arbejdet med mennesker med sindslidelser

Socialpædagogernes Landsforbund, 73 sider 2016
Undersøgelser og evalueringer;

En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

Socialt Udviklingscenter SUS, 93 sider 2011
Lærebøger og værktøjer;

Recovery – Fra begreb til virkelighed

Sainsbury Centre for Mental Health, 20 sider 2008
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank