Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Sindslidende og arbejdsmarkedet

En rapport, der fremlægger resultatet af et udrednings- og analysearbejde om mennesker med sindslidelser og arbejdsmarkedet.

Indhold

Med denne rapport fremlægges resultatet af et omfattende udrednings- og analysearbejde om sindslidende og arbejdsmarkedet. Desuden indeholder rapporten en opskrift på, hvordan mennesker med sindslidelser i højere grad kan integreres på arbejdsmarkedet  - baseret på udmeldinger fra såvel sindslidende, pårørende, virksomhedsrepræsentanter, sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter som fagpersoner. Rapporten afslutter et projekt, som Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Frederiksberg Kommune tog initiativ til i slutningen af 2006. Formålet har været at kortlægge potentialet hos mennesker med psykiske lidelser for at opnå eller bevare en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet.

Målgruppen for projektet om sindslidende og arbejdsmarkedet er personer, der er bosiddende i Frederiksberg Kommune. Det baseres på den hypotese, at mennesker med psykiske lidelser har kompetencer og potentialer, der kan være relevante for virksomhederne, men at det er uklart, hvordan de kan bringes i spil i forhold til arbejdsmarkedet.

Konklusion

Konklusionen er overordnet den, at der er et perspektivrigt potentiale for at forstærke relationerne mellem ledige personer med en sindslidelse og arbejdsmarkedet. Det gælder ligeledes, når det drejer sig om at fastholde beskæftigede, der får en psykisk lidelse. Det stiller imidlertid krav blandt andet til et rummeligt arbejdsmarked, flere til at løfte opgaven og mulighed for flexible arbejdsvilkår for mennesker med sindslidelser. Desuden spiller det sociale miljø på arbejdspladsen en afgørende rolle.

Der er betydelig enighed blandt fagpersonerne om, at det er muligt at få sindslidende ind på arbejdsmarkedet. Perspektivet er dog størst for velmedicinerede og velfungerende sindslidende. Det afgørende er, at der bliver skræddersyet et tilbud og en ordning for den enkelte, som tager hensyn til dennes særlige behov.

Metode

Udrednings- og analysearbejdet har været opdelt i et pilotprojekt og et hovedprojekt. Førstnævnte har omfattet research af dokumentarisk materiale samt en interessentanalyse, der først og fremmest har involveret relevante fagpersoner, myndigheder, andre aktører, videncentre og handicaporganisationer. Pilotprojektet blev afsluttet i efteråret 2007. Hovedprojektet er udført i form af et omfangsrigt feltarbejde, der har inddraget en lang række sindslidende og pårørende i interviews. Endvidere er der gennemført interviews med et betydeligt antal ledere og personaleansvarlige i virksomheder. Endelig er interne processer og støtte- og risikofaktorer i det kommunale system blevet kortlagt.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Søren Carøe
Årstal
2008
Udgiver
Strategisk netværk for det lokale beskæftigelsesråd i Frederiksberg Kommune, 177 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Sindslidende og arbejdsmarkedet

Strategisk netværk for det lokale beskæftigelsesråd i Frederiksberg Kommune, 177 sider 2008
Undersøgelser og evalueringer;

En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

Socialt Udviklingscenter SUS, 93 sider 2011
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Nye muligheder for udsatte på fremtidens arbejdsmarked

Den Sociale Kapitalfond 2018
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank