Shared Care i Psykiatrien - Evaluering af projektet

Personer med en psykiatrisk diagnose lever i gennemsnit 20 år kortere end resten af befolkningen. Omkring 40 % af overdødeligheden kan tilskrives selvmord, hvorimod 60 % kan tilskrives fysisk sygdom med en særlig høj forekomst af diabetes 2 og hjertekarsygdomme.

Indhold

På baggrund af ovenstående viden satte behandlings- og socialpsykiatri i syv vestegnskommuner i fællesskab med almen praksis fokus på at tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter til personer med en psykiatrisk diagnose, også kaldet Shared Care-projektet. Projektet havde en række succeskriterier, der både handlede om bedre behandling af den enkelte bruger af psykiatrien og bedre samarbejde på tværs:

• Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom
• Sammenhængende forløb på tværs af sektorgrænser og inden for sektorerne
• Mere effektiv ressourceudnyttelse
• Højere grad af brugerinvolvering
• Styrket tværsektorielt samarbejde
• Styrket interprofessionelt samarbejde

I denne rapport kan du læse en evaluering af Shared Care-projeket. Evalueringen undersøger, om projektet har nået sine målsætninger. På baggrund af projektbeskrivelse og projektets udvikling har følgende været centrale fokusområder for evalueringen:

• Har brugerne oplevet at få bedre tilbud om sundhed?
• Oplever brugerne større sammenhæng på tværs af sektorer og kommuner?
• Er der kommet mere viden om sundhed?
• Er samarbejdet mellem sektorer og kommuner blevet styrket?
• På hvilken måde har personale og brugere følt sig medinddraget?

Konklusion

Evalueringen konkluderer blandt andet, at:

• Medarbejdere og brugere fik, på grund af samarbejdet omkring sundhed i psykiatrien på tværs af kommuner og region, et større kendskab til hinandens tilbud og kompetencer. På medarbejderniveau blev der især skabt nye netværk og et tættere samarbejde mellem kommunerne, og selvom de øvrige samarbejdsrelationer ikke undergik lige så store forandringer, har der været fremgang at spore over hele linjen. På brugerniveau skabte projektets muligheder for at henvise til sundhedsfremmeaktiviteter på tværs af sektorer og kommunegrænser langt større muligheder for brugerne, og brugerne lærte andre brugere at kende, ligesom der blev skabt netværk af mere varig karakter i forlængelse af aktiviteterne i projektet. Fællesskabet spillede en altafgørende rolle for brugernes motivation til at indgå i projektets aktiviteter, og flere brugere oplevede at være blevet en del af et fællesskab med andre brugere af psykiatrien.
• Shared Care-projektet satte sundhed på dagsordenen og var med til at motivere både medarbejdere og brugere til en sundere livsstil. Både brugere og medarbejdere fik en øget viden om sundhed og en sundere levevis som følge af projektet. Det var imidertid ikke viden om 'sund' og 'usund', der stod centralt for deltagerne. Andelen af brugere, der fik det fysisk og psykisk bedre som følge af Shared Care-projektets aktiviteter, var væsentligt højere end andelen, der angav at have fået ny viden om sundhed i projektet. I Shared Care-projektet blev sundhed således vendt til at være et middel frem for et mål, og brugerne har stor tiltro til, at de gode takter, som Shared Care-projektet slog an i forhold til sundhed for psykisk sårbare, vil være i fokus fremadrettet.
• Gennem Shared Care-projektet blev medarbejderne løbende udfordret på egne holdninger til sundhed, ligesom de fik øjnene op for, at fysisk og psykisk sundhed ikke nødvendigvis er modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger. For medarbejderne blev sundhed en mere naturlig del af arbejdet med brugerne, ligesom deres øgede fokus på egen sundhed viste sig at være et betydningsfuldt middel for at kunne arbejde autentisk med sundhedsfremme for psykiatribrugere.
• I Shared Care-projektet var ledelsesopbakningen stor, og projektet havde en høj prioritet. Alligevel var det svært for medarbejderne at finde tid og ressourcer til projektet. Til trods herfor har projektet inspireret en del af medarbejderne til at ville gå i gang med nye sundhedsprojekter.

Metode

Evalueringen bygger på såvel kvantitative som kvalitative metoder, og evalueringens resultater er således baseret på:

• Deltagelse i to sundhedspædagogiske kurser
• Afholdelse af feedbackmøde efter første uddannelsesdag i sundhedspædagogikkursus
• Besøg på diverse sundhedsfremmeaktiviteter
• Deltagelse i tværsektorielle møder
• 26 interviews med brugere og medarbejdere samt interviews med seks udvalgte styregrupperepræsentanter
• Spørgeskemaer til brugere, medarbejdere og almen praksis