Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser

Hvordan oplever mennesker med psykiske lidelser kontakten og indsatsen fra det offentlige? Kan der skabes bedre sammenhæng i behandling og rehabilitering? Bliv klogere på borgernes oplevelser af sammenhæng i denne rapport.

Indhold

Analysen tager udgangspunkt i 15 udvalgte borgere over 21 år og deres pårørende. Centralt i analysen er to forskellige tilgange til at skabe sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – henholdsvis ”sammenhæng i systemet” og ”sammenhæng omkring borgeren”. Dertil kommer fem centrale faktorer for sammenhæng: tværgående samarbejde, faglighed og kompetencer, kommunikation, organisering og rammer, samt borgerinddragelse.

Sammenhæng i systemet som tilgang er for eksempel tværsektorielt arbejde, hvor sammenhæng omkring borgeren i højere grad består af indsatser, der er bygget op omkring det enkelte borgerforløb, for eksempel i form af en koordinatorfunktion. Disse to tilgange udelukker ikke nødvendigvis hinanden, men i denne analyse figurerer de som to forskellige tilgange.

Rapportens analyse er delt op i følgende fire kapitler:

Første kapitel omhandler formål og baggrund med analysen

Andet kapitel er en analyse af 15 borgeres personcases, hvor antallet af kontakter og indsatser illustreres for hver af de 15 borgere. Dette kapitel fungerer desuden som baggrund for tredje kapitel.

I tredje kapitel analyseres borgernes oplevelser af sammenhæng. Her er de centrale temaer, hvordan der skabes sammenhæng i et forløb ifølge borgerne, samt hvad, borgerne oplever som vigtigt i behandlingen og rehabiliteringen af psykiske lidelser.

Fjerde kapitel indeholder en analyse af evalueringer af 16 udvalgte sammenhængsprojekter, som er igangsat eller gennemført på psykiatriområdet siden år 2009. Her skelnes der mellem de to ovennævnte tilgange: sammenhæng i systemet og sammenhæng omkring borgeren.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at de borgere, der indgår i analyserne har mange kontakter og indsatser i det offentlige system, hvilket skaber en stor grad af kompleksitet. Derfor er der stadig brug for justeringer, hvis borgerne skal opleve bedre sammenhæng i indsatserne. Analysen peger i den forbindelse på betydningen af få, stabile kontakter omkring borgerene og fordelen ved at undgå brudte forløb i forbindelse med sektorovergange og tværfaglige indsatser.

Metode

Analysen er lavet ud fra 15 udvalgte borgere med psykiske lidelsers oplevelser af sammenhæng. Disse oplevelser er hentet gennem kvalitative interviews med borgerne. Desuden er borgernes registerdata og sagsdokumenter blevet anvendt i analysen, for at give et større indblik i borgernes situation.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Anna Paldam Folker
  • Mette Marie Kristensen
  • Ida Nielsen Sølvhøj
  • et al.
Årstal
2017
Udgiver
Statens Institut for Folkesundhed, 150 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne - Til borgere og pårørende

Socialstyrelsen, 34 sider 2012

Analyse af kapaciteten i psykiatrien

Deloitte, 149 sider 2012

Barrierer for optimal psykiatrisk behandling - Eksperter har defineret og dokumenteret ti barrierer, som hindrer den bedst mulige behandling af psykisk syge danskere

Dagens Medicin, 45 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank