Indhold

Vidensråd for Forebyggelse har i denne rapport samlet og vurderer den videnskabelige litteratur om effekter af livsstilsinterventioner hos personer med psykisk sygdom med særligt fokus mulighederne for at påvirke rygevaner, vægt og det fysiske aktivitetsniveau hos personer med depression, bipolar sygdom og skizofreni. De gennemgående spørgsmål i rapporten er i hvor høj grad livsstilsinterventioner virker, og i hvor høj grad det kan lykkes at motivere og fastholde engagementet i denne patientgruppe.

Rapporten indledes med et baggrundskapitel, der gennemgår oversygelighed, overdødelighed og livsstil blandt personer med depression, skizofreni og bipolar sygdom. Herefter gennemgås den videnskabelige evidens for effekterne af rygestopinterventioner, interventioner, der skal øge det fysiske aktivitetsniveau og bredere livsstilsinterventioner, hvis formål er, at deltageren taber i vægt eller opnår vægtstabilitet. Rapporten afsluttes med et særskilt kapitel om motivation og barrierer for livsstilsændringer, da dette er særligt vigtigt i forhold til personer, der har psykisk sygdom.

Rapporten henvender sig til alle, der er i kontakt med mennesker med psykisk sygdom – herunder praktiserende læger og ansatte i psykiatrien.

Konklusion

Samlet set konkluderer rapporten, at det med den rette intervention er muligt for personer med psykisk sygdom at ændre deres livsstil, og at de i høj grad selv ønsker denne forandring. Samtidig oplever personer med psykisk sygdom dog, at der er en række barrierer, bl.a. deres sygdomssymptomer, de medicinske bivirkninger og den samlede livssituation. Individuelle hensyn og støtte fra det professionelle og personlige netværk er derfor af stor betydning i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af livsstilsinterventioner og -aktiviteter.

Rapporten viser bl.a., at:

• Der er stærk evidens for, at superviserede træningsprogrammer til ikke-indlagte personer med depression vil forbedre deres kondital og muskelstyrke.
• Der er moderat evidens for, at hjemmebaseret træning til personer med depression medfører en forbedring i kondital.
• Der er moderat evidens for, at nikotinsubstitutionsbehandling og rygestoprådgivning fremmer rygestop hos personer med tidligere eller pågående depression, mens bupropion kan forbedre chancen for rygestop hos personer med skizofreni.
• Der er moderat evidens for, at det med livsstilsinterventioner er muligt at opnå vægttab eller forebygge vægtøgning. Der er også moderat evidens for positive forandringer af klinisk relevante risikomarkører, herunder kroppens fedtprocent, taljemål, fasteplasmaglukose og blodets indhold af fedt.
• Der mangler viden om, hvorvidt det er muligt at fastholde rygestop og forbedret kondital og muskelstyrke, mens der er indikationer på, at det er muligt at fastholde et vægttab.
• Vedrørende rekruttering kan det konstateres, at det ofte er vanskeligere at rekruttere personer med psykisk sygdom end andre grupper.

Metode

Denne rapport er baseret på litteratursøgninger i videnskabelige artikeldatabaser. Vægten er lagt på internationale systematiske oversigtsartikler og metaanalyser samt større rapporter fra anerkendte tidsskrifter, forskningsinstitutioner og myndigheder. Endvidere er nyere og særligt vigtige enkeltstudier medtaget, ligesom der er taget specielt hensyn til tilgængelige danske studier og relevansen i en dansk kontekst. Litteratursøgningen fandt sted fra april til august 2012.