Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser

Borgere med svære spiseforstyrrelser udgør en relativt lille målgruppe på landsplan. Antallet af borgere i målgruppen i den enkelte kommune vil derfor være begrænset, hvilket nødvendiggør koordination, planlægning og samarbejde på tværs af kommuner og regioner for at sikre den rette faglige ekspertise i den kommunale rehabilitering.

Indhold

En svær spiseforstyrrelse er en alvorlig sygdom, som kan have svære psykiske, fysiske og sociale følger. På grund af spiseforstyrrelsers kompleksitet kan det tage mange år og kræve en høj specialiseret indsats for en borger at komme sig af en svær spiseforstyrrelse. Ofte har borgerne behov for et helhedsorienteret forløb, hvor regionens sundhedsfaglige behandlingsindsats koordineres med rehabiliterende indsatser og/eller tilbud i kommunen. På grund af sygdommens kompleksitet er der i denne rapport udarbejdet nationale retningslinjer for rehabilitering. De nationale retningslinjer er en række vejledende anvisninger til, hvordan der sikres høj faglig kvalitet i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Målgruppen, som retningslinjerne omhandler, er børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser (typisk og atypisk bulimi samt anoreksi), som har behov for rehabiliterende indsatser og tilbud på grund af svære funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer.

Rapporten omhandler henholdsvis:

  • Målgruppe: Indeholder en beskrivelse af målgruppen for de nationale retningslinjer.
  • Det gode rehabiliteringsforløb: Indeholder en række principper for et godt rehabiliteringsforløb for borgere ned svære spiseforstyrrelser. Der gennemgås desuden opgaver i henholdsvis den regionale behandlingsindsats og den kommunale rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser.
  • Retningslinjer for forløb: Omfatter retningslinjer omkring rehabilliteringsforløb efter serviceloven for borgere med svære spiseforstyrrelser fra den indledende udredning af en borger, til valg af indsatser og tilbud samt planlægning og opfølgning af forløbet.
  • Retningslinjer for indsatser: Omfatter retningslinjer for rehabiliterinde indsatser primært efter serviceloven.
  • Retningslinjer for samarbejde og koordination: Omfatter retningslinjer for samarbejdet mellem relevante aktører i rehabiliteringen til borgere med svære spiseforstyrrelser.
  • Retningslinjer for kompetencer og kvalitet: Omfatter retningslinjer for hvilke kompetencer, der bør være tilstede blandt medarbejdere, der arbejder med rehabiliterende indsatser og/eller tilbud efter serviceloven samt i nogle tilfælde andre lovgivninger til borgere med svære spiseforstyrrelser.

Retningslinjerne kan både læses i sin helhed eller bruges som et opslagsværk i forhold til anvisninger indenfor et konkret fagligt tema eller indsatsområde for målgruppen. Rapporten henvender sig til beslutningstagere, ledere og medarbejdere, som arbejder med henholdsvis at planlægge og udføre rehabiliterende indsatser til borgere med svære spiseforstyrrelser. 

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Socialstyrelsen
Årstal
2015
Udgiver
Socialstyrelsen, 154 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Anorexi-Projektet

Århus Kommune 2006
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser

Socialstyrelsen, 154 sider 2015
Lærebøger og værktøjer;

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Rehabiliteringsforum Danmark, 266 sider 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank