Mere end almindelig hensynstagen? Borgere med psykiske lidelser – En udfordring for arbejdsmarkedet

Dette projekt tager afsæt i den kendsgerning, at psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at mennesker i Danmark må forlade eller aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet.

Indhold

Dette projekt tager udgangspunkt i den antagelse, at mange borgere med psykiske lidelser kan få, genopnå eller fastholde en plads på det ordinære arbejdsmarked, hvis deres behov for rimelig tilpasning og for forskellige former for støtte og kompensation blev imødekommet. Formålet med projektet er således at bidrage til at fremme muligheder og mindske barrierer for, at personer med en aktuel, periodisk eller overstået psykisk lidelse og/eller oplevet psykosocialt handicap inkluderes på det ordinære arbejdsmarked.

Rapportens undersøgelse tager udgangspunkt i fire spørgsmål, som man har frembragt ved hjælp af en række gruppeinterview med berørte borgere og interview med et antal virksomheder:

1. Hvordan kan det at være eller at have været ramt af en psykisk lidelse opleves som et psykosocialt handicap i relation til det ordinære arbejdsmarked?
2. Hvilke former for rimelig tilpasning og hvilke former for støtte og kompensation mener personer, der selv er eller har været ramt af en psykisk lidelse, at have brug for med henblik på at opnå eller fastholde en varig tilknytning til arbejdsmarkedet?
3. Hvordan vil virksomheder kunne tilpasse sig ansatte med psykiske lidelser og hvilke støtteformer har virksomhederne behov for?
4. Kan der eventuelt peges på særlige værdier, netop denne personkreds kan tilføre virksomhederne?

Konklusion

Undersøgelsen viser blandt andet, at næsten alle interviewpersoner har et ønske om at opretholde eller opnå en tilknytning i en eller anden form til arbejdslivet, uanset de psykiske vanskeligheders omfang og eventuelle tidligere erfaringer fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser videre, at virksomhederne har den opfattelse, at det er muligt for dem at løse opgaven med at få personer med psykiske vanskeligheder inkluderet på arbejdsmarkedet. De mener generelt, at det er en opgave for dem at sørge for at skabe den fornødne rummelighed på arbejdsmarkedet ud fra en holdning om, at det vil gavne personer med en psykisk lidelse. Dette er dog under forudsætning af, at virksomhederne opnår en tilstrækkelig økonomisk kompensation for arbejdet.

En del interviewpersoner fremhæver desuden dilemmaet mellem på den ene side åbenhed om ens vanskeligheder i forhold til arbejdspladsen og på den anden side angsten for at møde usikkerhed og fordomme hos kolleger. Her har den psykiatriske diagnose stor betydning for oplevelsen af fordomme, og skizofreni opleves som den mest fordomsbelagte diagnose. Interviewpersonerne fremhæver derudover, at det er vigtigt, at virksomhederne har formuleret en politik omkring ansættelse af medarbejdere med psykosociale handicap, som er anerkendt af alle i virksomheden, og som kan omsættes i fleksible og individuelle ordninger. Interviewpersonerne giver generelt udtryk for, at der er et behov for øget viden og information om psykosociale handicap, der kan mindske fordomme og usikkerhed på arbejdspladserne.

For flere af undersøgelsens resultater se kapitlet ”Hovedresultater” fra side 21-28.