Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser - En forskningsoversigt

Det nytter, når kommuner og regioner skaber sammenhængende forløb for at hjælpe en psykisk syg borger tilbage på fode. Det viser denne forskningsoversigt fra SFI.

Indhold

Denne rapport er en forskningsoversigt, som er udarbejdet som led i projektet Integrerede Forløb, hvor afdelinger i region og kommune, som arbejder med mennesker med sindslidelse, er gået sammen om at udvikle en integreret indsats. Projektet udføres i seks kommuner og to regioner i perioden 2011-2013. Hensigten med forskningsoversigten er at give projektdeltagerne et indblik i den eksisterende viden om integrerede indsatser.

Forskningsoversigten gennemgår en række metoder til integration af behandlings- og rehabiliteringsforløb for borgere med sindslidelser. Den er delt op i metoder med hovedvægt på behandling og metoder med hovedvægt på social indsats. Blandt de metoder, der gennemgås, er Assertive Community Teams (eller Assertive Outreach), Shared Care, Åben Dialog bostøtte og støttet beskæftigelse.

Konklusion

Litteraturstudiet viser overordnet, at en integreret indsats for mennesker med psykisk sygdom, hvor et samlet hold professionelle både giver behandling og social støtte, gavner målgruppen mere end forløb, hvor behandling og social støtte varetages separat af myndighederne.

Endvidere viser litteraturstudiet, at de mest afgørende egenskaber ved en integreret indsats er:

  • at teamet rummer en socialarbejder med myndighed til at træffe afgørelser
  • at teamet kommer ud til borgeren
  • en ægte tværfaglig arbejdsform
  • at en psykiater deltager i teamet
  • en personalenormering på mindst 1:20.

I forhold til misbrugsområdet peger forskningen på evidens for effekt af integration af behandling med indsatserne støttet beskæftigelse og bostøtte. Samtidig er det helt afgørende, at behandlingen finder sted, mens det er tilstrækkeligt, at den foregår parallelt med behandlingen af sindslidelsen.

Et særligt problem i Danmark er opdelingen mellem regionen, der står for behandlingen og kommunen, der står for alle former for social indsats. Selv metoder, der er født med integration, har ved omplantning til Danmark ikke kunnet bibeholde denne, men er i de fleste tilfælde kun implementeret i amputeret form. Ligeledes er der en tendens til, at metoder, der naturligt lægger op til integration, i Danmark afprøves enten på det regionale eller på det kommunale område.

Metode

Rapporten bygger på litteratursøgninger foretaget af SFI’s forskningsbibliotekar. Forskningsbibliotekaren har gennemført søgninger inden for fire emner: integration af social støtte og behandling for sindslidelse, bostøtte, dobbeltdiagnoser samt støttet beskæftigelse. Søgningerne omfatter specielt review (systematiske litteraturstudier) og randomiserede forsøg.

Forskning
Forfatter
  • Steen Bengtsson
  • Signe Ørkeby Gregersen
Årstal
2013
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 110 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser - En forskningsoversigt

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 110 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

Socialt Udviklingscenter SUS, 93 sider 2011
Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank