Inspirationskatalog - Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-2015

I dette inspirationskatalog kan du læse om nogle af de mest succesfulde tiltag, der er blevet arbejdet med i forbindelse med satspuljeprojektet "Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15". Tiltagene er udvalgt og beskrevet af projektdeltagerne, som repræsenterer et bredt udsnit af de psykiatriske specialområder.

Indhold

Inspirationskataloget er baseret på praktiske erfaringer fra de deltagende afsnit. Formålet med kataloget er at samle og videreformidle erfaringer og viden om tiltag, som kan forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. I projektet har der været fokus på at anvende aktiviteter som middel til at forebygge og nedbringe tvang. Aktiviteter er en bred betegnelse for både fysiske, sansemæssige, kreative, sociale og miljøterapeutiske aktiviteter.

Første del af kataloget "Patientrettede tiltag" har fokus på de tiltag, der aktivt involverer patienterne i deres deltagelse i aktivitetstilbud. Patientrettede tiltag er inddelt i tre undertemaer:

Fysiske aktiviteter
Sansestimulerende aktiviteter
Sociale og miljøterapeutiske aktiviteter

Anden del af kataloget "Faglige og organisatorisk rettede tiltag" handler om de faglige og organisatoriske elementer, der har været arbejdet med for at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang samt forbedre kvaliteten af den anvendte tvang. Denne del er ligeledes inddelt i tre undertemaer:

Refleksion og læring omkring tvang
Faglig kompetenceudvikling
Strukturelle ændringer og optimering af arbejdsgange

Konklusion

Fysiske aktiviteter

Patienterne oplever fysisk og psykisk velvære ved fysisk aktivitet.
Fysisk aktivitet giver mere ro på afsnittene.
Patienterne får erfaring med at bruge fysisk aktivitet som mestringsstrategi i forhold til psykisk og fysisk ubehag.
Aktivitetstilbud opbygger relationer og fællesskab blandt patienter og mellem patienter og personale.
På flere projektafsnit er fysisk aktivitet blevet en del af behandlingsplanerne, så der sker en mere målrettet kommunikation omkring fysisk aktivitet.
Erfaringer fra projektet viser, at man med fordel kan italesætte fysisk aktivitet så hurtigt som muligt ved indlæggelse, fx som en integreret del af indlæggelsessamtalen.
Erfaringer fra projektet viser også, at det kan være godt at inddrage patienten aktivt i evalueringen af effekten af fysisk aktivitet.
Aktviteterne bør tage udgangspunkt i patienternes ønsker og kunne tilpasses den enkelte patient.
Flere afsnit har omlagt organiseringen således, at en medarbejder er taget ud af normeringen og fungerer som aktivtetsperson, som står til rådighed for patienterne i forhold til at planlægge og gennemføre aktiviteter.
De kan have stor betydning for forebyggelsesmiljøet, at patienterne har uhindret adgang til inde- og udearealer, som indbyder til fysisk aktivitet.

Sansestimulerende aktiviteter

Sansestimulerende aktiviteter kan fungere som alternativ til PN-medicin.
Sanseintegrerende og -stimulerende aktiviteter kan være et middel til at mindske uro, angst og udadreagerende adfærd hos patienter og dermed være med til at forebygge anvendelsen af tvang.
I projektet er der gode erfaringer med yoga, mindfulness og kropsafspænding som gruppeaktiviteter.
At tilbyde sanseaktiviteter på daglig eller ugentlig basis muliggør, at patienterne kan indarbejde en rutine med fokus på at skabe ro, velvære og kropslig integration.
Ballstick-massage har vist sig effektiv i forhold til at forebygge ubehag og eskalerende situationer.
Erfaringer fra projektet viser, at det er godt at integrere og synliggøre sansestimulerende redskaber i fællesmiljøerne.
Tilbuddene kan iværksættes uden stor forberedelse, har ingen bivirkninger og kan skabe positiv kontakt til patienten.

Sociale og miljøterapeutiske aktiviteter

Det giver værdi for patienterne at deltage aktivt, gøre sig nyttige i hverdagen og blive set som en ressource af personalet.
En miljøterapeutisk og patientinvolverende behandling ser ud til at have en positiv effekt i forhold til at nedsætte anvendelsen af bæltefikseringer på psykiatriske afdelinger.
De sociale aktiviteter er hovedsageligt målrettet hele eller dele af patientgruppen og går ud på at øge den interpersonelle aktivitet og kommunikation ved, at patienten føler sig som en del af fællesskabet.
Mange afsnit har taget udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang, hvor patienternes praktiske og sociale færdigheder trænes, ved at deltage i dagligdagsaktiviteter, fx har bagning været en succesfuld aktivitet og mange afsnit har inddraget patienterne i køkkenarbejdet.
Inddragelse af patienterne i planlægning, udførelse og evaluering af aktiviteter fører til flere sociale aktivteter.

Refleksion og læring omkring tvang

Det er en vigtig ledelsesopgave, at personalet hele tiden støttes i at blive bedre til at forebygge og håndtere tvang gennem tværfaglig læring og refleksion.
Flere afsnit beskriver, at arbejdet med læring og refleksion har medført en kulturændring i afsnittet omkring anvendelsen af tvang. Der genereres flere alternative handlemuligheder og der skabes læring hos den enkelte medarbejder samt tværfagligt fællesskab.

Faglig kompetenceudvikling

Projektet har haft fokus på faglig kompetenceudvikling af hele personalegruppen i form af kurser og temadage.
Ved at øge personalets kendskab til alternative arbejdsmetoder og handlemuligheder kan der arbejdes med forebyggelse af tvang.
Kendskab til nye metoder har medført en sikkerhed hos personalet i forhold til at håndtere komplekse/konfliktende situationer.
Hvis der ønskes en grundlæggende implementering af bestemte metoder, kan det være relevant, at hele personalegruppen gennemgår et kursus for at skabe en fælles forståelse.

Strukturelle ændringer og optimering af arbejdsgange

For at arbejde med forebyggelse og nedbringelse af tvang kræver det, at organiseringen af arbejdet og afsnittets strukturer understøtter dette fokus.
Det kan være nødvendigt at arbejde aktivt med en kulturændring hos personalet i forhold til arbejdsgange på afsnittet og holdning til patienterne.
Det er vigtigt, at nyansatte er positive overfor at arbejde med aktiviteter som middel til forebyggelse af tvang.
Fokus på nedbringelse af tvang må have høj prioritet. Udarbejdelse af handleplaner, politikker og retningsgivende dokumenter kan være gode til dette formål.