Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose. Hvad sker der nu? - En forundersøgelse af indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnose

En bred erfaringsopsamling af indsatsen for mennesker med dobbeltdiagnoser i Danmark.

Indhold

Socialt Udviklingscenter SUS har foretaget en undersøgelse af indsatsen over for mennesker med dobbeltdiagnose for Landsforeningen SIND i perioden 2008 til 2009. Formålet med denne (for-)undersøgelse var at opsamle erfaringer og systematisere viden fra et bredt udvalg af indsatser fra social- og sundhedssektoren, som har kontakt med personer med dobbeltdiagnose. Målgruppen i nærværende projekt er de mennesker med sindslidelse og misbrug, som bor på et kommunalt eller regionalt tilbud eller er i kontakt med for eksempel SKP-teams, væresteder, ambulatorier samt arbejds- og aktivitetsindsatser.

Betegnelsen dobbeltdiagnose bruges om personer med et diagnosticeret eller formodet misbrug af rusmidler og samtidig mindst én sindslidelse. Tidligere undersøgelser har vist, at personer med dobbeltdiagnose ofte enten kun får behandling for den ene diagnose eller falder mellem to stole i behandlingssystemet, idet der er få indsatser, der har fokus på denne gruppes behov.

Konklusion

Undersøgelsen er i sin indgangsvinkel meget bred, idet den har til formål at belyse, hvor der eventuelt kunne være behov for mere analyse og udvikling på området. Af den grund deler konklusionen sig også i flere hovedemner, bl.a. følgende:

  • Om indsatserne
  • Om brugerne
  • Om diagnosticeringsmetoder
  • Om misbrugsudredningmetoder
  • Om interventionsmetoder

Metode

Undersøgelsen er baseret på  kvalitative og kvantitave metoder, hovedsageligt i form af interview og spørgeskemaundersøgelser. 75 tilbud fra både social- og sundhedssektoren i Region Nordjylland og Region Sjælland har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, mens tre personer med dobbeltdiagnose og otte fagpersoner er blevet interviewet.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Pauline Hagesen
  • Ivan Christensen
Årstal
2009
Udgiver
Socialt Udviklingscenter SUS, 117 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank