Håbet er lysegrønt - Et casestudie i hvordan recovery-orienteret rehabilitering skaber borgerens mulighed for at komme sig på et socialpsykiatrisk botilbud

Denne e-bog er en let omskrivning af forfatterens specialeafhandling af samme navn. I bogen undersøges det gennem et casestudie, hvordan borgeren oplever at komme sig på et botilbud samt hvordan personalets rehabiliterende arbejde assisterer recovery-processen.

Indhold

• I kapitel 1 introduceres teorien i casestudiet. Her præsenteres bl.a.: recovery-orienteret rehabilitering, Goffmans samhandlingsorden og govermentality-analytikken.
• I bogens 2. kapitel præsenteres casestudiets metoder, herunder begrebsrammen, analysefeltet, validitet og reliabilitet, anonymitet samt observations- og interviewmetoder.
• I 3. kapitel undersøges intentionen med udviklingsplanen for socialpsykiatrien i Aalborg Kommune 2012-2015 gennem en dokumentanalyse af udviklingsplanen og to pjecer.
• I 4. kapitel undersøges det, hvordan borgerne og personalet adskiller sig fra hinanden ved at se, hvordan de skaber deres teams.
• I kapitel 5 analyseres, hvordan borgeren oplever og handler i forhold til recoveryprocessen, ved at introducere Goffmans moralske karriere.
• 6. kapitel handler om personalets rehabiliterende arbejde. I kapitlet fokuseres der på, hvordan personalets relation til ledelse, borger samt borgerens socialrådgiver påvirker den måde de styrer og organiserer det rehabiliterende arbejde.
• 7. Kapitel er en afrundning, som redegør for, hvordan recovery-orienteret rehabilitering skaber borgerens muligheder for at komme sig på botilbuddet.

Konklusion

• Recovery-orienteret rehabilitering er et opgør med en kronisk forståelse af mennesker med sindslidelser, som flytter fokus til mennesker med sindslidelses mulighed for at komme sig.
• Den indledende dokumentanalyse viser, at borgeren forventes at danne eller gendanne en moral, som gør ham i stand til at lede sig selv, træffe egne beslutninger og være anvarlig for konsekvenserne. Det forventes af borgeren at arbejde på og deltage i sin egen recoveryproces, heraf uddanne sig, holde et job og på sigt helt eller delvist forsørge sig selv.
• Det rehabiliterende arbejde forudsætter et stærkt og samarbejdende personaleteam for at kvalificere det socialpsykiatriske arbejde. Der er en grundlæggende forskel på personalets rehabiliterende team og borgerens recovery-proces, da personalets opgave forudsætter stabile teams, mens recovery-teams er kortsigtede og midlertidige.
• Borgeren skal i sin moralske karriere flytte fokus fra sindslidelsen mod recovery, lokalsamfundet, uddannelse og/eller arbejdsmarkedet.
• Personalet er enige om at arbejdet med borgerens håb er en forudsætning for succesfuld recovery samt at det som udgangspunkt er borgerens motivation, som starter processen. Fordi der er tale om en igangværende implementering af udviklingsplanen, bærer personalets rehabiliteringsarbejde stadig præg af den gamle forståelse. Fx mener personalet, at de kan skelne mellem, hvilke borgere der kommer sig og er derfor potentielt med til at fastholde borgeren i en rolle som næsten kronisk sindslidende. Disse forståelser kan kvalificeres gennem fortsat recovery-orienteret refleksion over botilbuddets praksis.
• Arbejdet efter udviklingsplanen er skabende for borgerens muligheder for at komme sig, og at implementering af udviklingsplanen på andre botilbud vil skabe mulighed for, at deres borgere kommer sig.
• Det recovery-orienterede og rehabiliterende arbejde på botilbuddet skaber borgerens mulighed for at komme sig ved at tillade en selvbestemmelse, kræve et ansvar og en selvledelse, som er bestemt af borgerens håb.

Metode

Denne e-bog er en let omskrivning af forfatterens specialeafhandling. Undersøgelsen er et casestudie baseret på observationer, interviews og kommunale dokumenter fra et botilbud i Aalborg Kommune. Til analysen af de kvalitative data er der bl.a. anvendt teori fra Topor og Hollander & Wilken, Goffman, Foucault og Dean.