Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

En psykisk lidelse kan have konsekvenser for den enkeltes evne til at strukturere hverdagen, indgå i sociale relationer, passe et arbejde eller gennemføre et uddannelsesforløb. Mennesker med psykiske lidelser kan derfor have behov for en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, der understøtter borgerens egen recoveryproces, samt indsatser på såvel sundheds-, social-, uddannelses- og/eller beskæftigelsesområdet.

Indhold

Ansvaret for de enkelte typer af indsatser til personer med psykiske lidelser er ofte delt mellem sygehuse, praksissektoren og flere forskellige kommunale forvaltninger. Det kan gøre den samlede indsats kompleks, fordi der er mange fagpersoner involveret, og fordi der kan være forskellige kritiske overgange på tværs af sektorer og enheder. Eksempelvis når en borger udskrives fra sygehus til eget hjem, og når et barn bliver 18 år og overgår til voksenområdet. Indsatserne på sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet er ofte fastlagt i planer, hvilket kan betyde, at den enkelte borger og pårørende får forskellige planer, der ikke nødvendigvis har samme mål med indsatsen. Det tidligere nedsatte psykiatriudvalg og ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats peger derfor på, at der er behov for at arbejde hen imod, at borgeren oplever en sammenhængende indsats. Det vil sige, hvor de forskellige aktiviteter, der sættes i gang for borgeren, understøtter hinanden og tilsammen er frugtbare i forhold til borgerens udvikling mod at få en meningsfuld hverdag med mulighed for job eller uddannelse.

På baggrund af ovenstående er rapporten 'Den generiske model for forløbsprogrammer', et arbejdsredskab for kommuner og regioner, der vil udarbejde ét eller flere forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Forløbsprogrammer skal forstås som et organisatorisk redskab, der skal være med til at understøtte kvalitet og sammenhæng i indsatsen for en specifik målgruppe af menensker med psykiske lidelser. Et forløbsprogram beskriver, hvordan region, praksissektor og kommuner har aftalt at samarbejde og koordinere indsatsen for en målgruppe. At forløbsprogrammet er generisk betyder, at det er en skabelon, som kan anvendes til at udvikle forskellige forløbsprogrammer, som er tilpasset en specifik målgruppe og lokale forhold i regioner og kommuner. Rapportens målgruppe er ledere, planlæggere, fagkoordinatorer med videre i kommuner og regioner, som står overfor at skulle arbejde med forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser.

Rapporten indeholder blandt andet:

  • En grundlæggende introduktion til forløbsprogrammer
  • En beskrivelse af målgruppen for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser
  • Hvordan man arbejder med forløbsprogrammer
  • Hvordan man udarbejder fælles mål og understøtter en fælles forståelse i forløbsprogrammer
  • Rammerne for organiseringen af forløbsprogrammer
  • Hvordan man understøtter den løbende implementering af forløbsprogrammer
Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Socialstyrelsen
  • Sundhedsstyrelsen
Årstal
2015
Udgiver
Social- & Sundhedsstyrelsen, 92 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
Forskning;

Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 87 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Screeningsprojekt for psykisk sygdom

Direktoratet for Kriminalforsorgen, 177 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank