Fra satspulje til psykiatri

Sammenhængen mellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet.

Indhold

Denne rapport indeholder en analyse af behandlingspsykiatrien. Behandlingspsykiatrien finansieres i overvejende grad via det statslige bloktilskud til regionerne samt den kommunale medfinansiering. I de seneste år er bevillinger fra satspuljen kommet til at spille en stadig større rolle for behandlingspsykiatriens finansiering. Denne rapport har til formål at give bedre indsigt i sammenhængen imellem tilførte ressourcer, udviklingen i udgifter og aktivitet i behandlingspsykiatrien i perioden fra 2003-2010 med særligt fokus på perioden efter strukturreformen. Rapporten indeholder således en kortlægning og analyse af satspuljebevillinger tildelt behandlingspsykiatrien samt udviklingen i udgifter og aktivitet i perioden. Endvidere analyseres regionernes økonomi- og aktivitetsstyring på psykiatriområdet med særlig fokus på de permanentgjorte satspuljebevillinger udmøntet på området. Som en del af analysen af økonomi- og aktivitetsstyringen belyses ligheder og forskelle regionerne imellem.

Konklusion

Analyserne i denne rapport har bl.a. peget på, at formålene i satspuljeaftalerne på det psykiatriske område stemmer overens med de målsætninger og prioriteringer, der fremgår af regionernes psykiatriplaner. Det ses endvidere, at de udmøntede satspuljebevillinger har fungeret som løftestang for igangsættelse af prioriterede indsatser i psykiatrien samt at indsatserne efterfølgende er permanentgjorte og videreført af regionerne.

Analysen af regionernes økonomi og aktivitetsstyring skulle bl.a. undersøge, hvordan satspuljerne indgår i den generelle økonomi- og aktivitetsstyring i regionerne. Helt overordnet kan man konstatere, at de permanente og permanentgjorte satspuljebevillinger i årene efter, at de er blevet udmøntet, indgår i den generelle budgetdisponering og budgetopfølgning. I forbindelse med udmøntningen af midlertidige puljemidler peger regionerne på, at midlerne udmøntes forskudt af den almindelige budgetproces, samtidigt med at ansøgning og forvaltning af disse midler opfattes som unødig bureaukratisk.

En detaljeret gennemgang af ovenstående konklusioner findes i rapporten.

Metode