Den Socialpsykiatriske Relation - Et forsøg på en bestemmelse af dens karakteristika og betingelser

Hvad kendetegner en god relation mellem behandler og borger i socialpsykiatrien? Hvorved adskiller socialpsykiatrien sig fra behandlingspsykiatrien? Hvilke udviklingsbetingelser har socialpsykiatrien, og hvordan kan den bedst understøtte borgerens recoveryproces? Få svarene i denne kandidatafhandling.

Indhold

I denne kandidatafhandling forsøger forfatteren at bestemme den særlige relation, der er mellem bruger og behandler i socialpsykiatrien og betingelserne for at denne relation udvikles. Den socialpsykiatriske relation er speciel sammenlignet med behandlingspsykiatrien (hospitals- og distriktspsykiatrien), fordi den ikke har en behandlingsdimension, men en kontakt- og relationsdimension som sit centrale arbejdsfokus. Spørgsmålene bliver derfor: kan man med rette frasige socialpsykiatrien enhver form for behandlingsdimension? Hvad er det, der sker i hjælperelationen? Hvad er det, der ‘virker’ eller ikke ‘virker’? Og hvorfor? Hvorledes adskiller den socialpsykiatriske relation sig fra fx den psykoterapeutiske eller den hospitalspsykiatriske behandling?

Rapporten indledes med en beskrivelse af socialpsykiatriens historiske rødder i psykiatrien samt dens målsætning og værdigrundlag. Senere tematiseres både behandlerens kvalifikationer og selve behandlingen med udgangspunkt i Carl Rogers teori Person-Centered Approach. Endelig diskuteres selve værdigrundlaget for henholdsvis behandlingsspsykiatrien og socialpsykiatrien.

Konklusion

Afhandlingen konkluderer, at den socialpsykiatriske relation er anderledes end sundhedspsykiatriens, idet den foregår på et humanistisk, almenmenneskeligt, ikke primært fagligt bestemt, men alligevel professionelt, grundlag. Dette giver socialpsykiatrien mulighed for at udvikle relationen på almenmenneskelige betingelser og med almenmenneskelige kvaliteter, hvilket er afgørende for, at borgeren kan komme sig. På baggrund af dette må professionalismebegrebet revurderes. Professionalisme må i stedet for den konventionelle opfattelse, som en ensidig ekspert-klientrelation, forstås som hjælpepersonens grad af autentisk væren i relationen. Professionalisme må forstås som evnen til at være i relationen på den personlige udvekslings præmisser i stedet for en primær ekspertfaglig tilgang. Grundlaget for at relationen udvikles er desuden, at socialpsykiatrien afholder sig fra ægteskab med sundhedspsykiatrien, der i sin grundtænkning er naturvidenskabeligt orienteret med deraf følgende konsekvenser af objektivisering af det personlige møde. Socialpsykiatrien mangler imidlertid en basisteori at spejle sig i og dermed en ramme at forstå sin praksis i. I denne rapport er Carl Rogers Person-Centered Approach fremlagt som en mulig basisteori.

Metode

Teoretisk tager rapporten afsæt i eksistentiel og humanistisk psykologi og især Carl Rogers Person-Centered Approach. Empirisk bygger rapporten på resultater fra en brugertilfredshedsundersøgelse af støtte- og kontaktpersonordningen i Københavns Kommune, samt resultater fra forskningen i recovery.