Demens og kørselsstop

Denne rapport belyser processerne omkring kørselsstop for mennesker med demens samt de pårørendes oplevelser med sådanne kørselsstopforløb.

Indhold

Denne undersøgelse, lavet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har til formål at give en indsigt i kørselsstop for mennesker med demens, fra de pårørendes perspektiv. Det vil sige, at rapporten tager udgangspunkt i de pårørendes oplevelser, interesser og anbefalinger i forhold til mennesker med demens, der ikke længere kan køre bil.

Undersøgelsen er den første af sin slags i Danmark, og har derfor til formål at bidrage til udviklingen af interventioner og den politiske debat på området i Danmark.

Rapporten indeholder blandt andet kapitler om, hvordan forløb med kørselsstop fungerer i Danmark; hvordan forløbene er tilrettelagt i andre lande, samt med hvilken effekt; hvordan processen håndteres og opleves af de pårørende, og hvordan rollefordelingen blandt aktørerne er.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at der indgår mange følelser i forløb med kørselsstop, og at de negative reaktioner fra personer med demens hovedsageligt rammer de pårørende. De pårørende giver udtryk for, at det ofte er en svær proces, når personer med demens ikke længere kan køre bil.

Også før kørselsstoppet giver de pårørende udtryk for en række bekymringer og udfordringer. De pårørende synes i høj grad, at de praktiserende læger ikke er de rette til at træffe beslutninger om kørselsstop. De ønsker, at der kommer en demenskoordinator med i billedet, når denne beslutning skal træffes. Dette er de praktiserende læger ikke enige i, da de ifølge rapporten mener, at deres faglighed er tilstrækkelig i vurderingen af personer med demens’ kognitive evner i forbindelse med bilkørsel.

Rapportens resultater skaber en tvivl om, hvorvidt de nuværende kørselsstopforløb er optimale for personer med demens. Undersøgelsen viser, at de nuværende metoder ikke i tilstrækkelig grad har fokus på bilister med kognitive problemer og demens, og dermed mangler effekt.

Metode

Rapporten tager udgangspunkt i litteraturstudier på området samt kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaer. De pårørende til mennesker med demens, der har deltaget i undersøgelsen, har udfyldt et spørgeskema og deltaget i et kvalitativt interview.

Ligeledes har de praktiserende læger, der indgår i undersøgelsen, besvaret et spørgeskema. Dog har svarprocenten blandt de praktiserende læger været lav.