Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

De + mens

Fremfærd Ældre sætter fokus på, hvordan hverdagen kan gøres lettere for borgere med demens samtidig med, at der er øje for personalets arbejdsvilkår og trivsel.

Indhold

400.000 danskere lever med en demenssygdom i familien. Der har derfor i det seneste år været et øget fagligt og politisk fokus på området. Regeringen har igangsat en demenshandlingsplan, som skal udvikle redskaber til medarbejdere, borgere og pårørende. Fremfærd Ældre er en ud af flere aktører, som arbejder med initiativer på demensområdet. Her er der fokus på, hvordan hverdagen kan gøres lettere for borgerne, samtidig med, at der øje for personalets arbejdsvilkår og trivsel. Dette magasin samler op på et af Fremfærd Ældres projekter i en kombination af anden nyttig viden på området.

Magasinet indeholder en sammenkobling af den nyeste viden og forskning på demensområdet. Magasinet er opdelt efter viden, værktøjer, perspektiver og inspiration. Det behøver derfor ikke at læses fra A-Z, men kan i stedet anvendes til at læse de specifikke artikler og sektioner der har ens interesse, og som man ønsker at finde mere viden omkring.
Magasinet er derudover en opsamling på Fremfærd Ældres demensprojekt, hvor man ønskede at besvare spørgsmål som: Hvordan skaber man det bedste liv for mennesker med demens og deres pårørende? Og Hvordan udvikler man lokale læringsmiljøer på bl.a. plejecentre og i hjemmeplejen, så man får et kompetenceløft hos ledere og medarbejdere?  

Metode

Fremfærd Ældres demensprojekt tog afsæt i en undersøgelse af syv kommunale plejecentre over et halvt år. Her eksperimenterede man med forskellige læringsformer, der skulle tage udgangspunkt i dagligdagen for beboerne, medarbejderne og lederne. Udgangspunktet for projektet var, at de bedste løsninger skulle være forankret lokalt. Endvidere skulle viden og kompetenceudvikling implementeres i de daglige arbejdsgange.

Erfaringerne fra Fremfærd Ældres projekt viser, at det afgørende brændstof i forandringsprocesserne på demensområdet er engagement og tillid. Det er vigtigt at alle medarbejdere inddrages, og at ledelsen tør gå forrest og sætte sig selv i spil. Derudover vurderes det, at det er vigtigt, at medarbejderne der arbejder med borgerne til dagligt, selv kan definere hvad den enkelte behov er. Ved hjælp af viden om hinanden og om demens, vil man kunne bevare sindet hos den demente længst muligt.  

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Fremfærd Ældre
Årstal
2018
Udgiver
Fremfærd Ældre
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Med hjerne og hjerte

Frydenlund, 230 sider 2018

Magasin om Demens og Socialpædagogik

Forlaget steenkabel for Socialpædagogerne, 22 sider 2017

Hvidbog om Demens og Socialpædagogik

Forlaget steenkabel for Socialpædagogerne, 89 sider 2017
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank