De fælles psykiatriske patienter

Hvor mange psykiatriske patienter modtager både kommunal og regional hjælp? I denne rapport finder du en kortlægning af psykiatriske patienter, som modtager flere forskellige ydelser.

Indhold

I rapporten analyseres en gruppe personer, som har været i kontakt med behandlingspsykiatrien i perioden 2008-2011. De har alle haft mindst en indlæggelse, et ambulant besøg eller et skadestuebesøg på psykiatriske hospitaler. Inden for denne gruppe er de personer, som også har modtaget en eller flere kommunale ydelser, blevet identificeret. Det er disse personer, som benævnes ’de fælles patienter’. I rapporten beskrives de fælles patienter ud fra diagnose, alder, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning med mere.

Konklusion

25,5 % af de voksne psykiatriske patienter modtager ingen kommunale ydelser. Dette betyder, at ca. en fjerdedel af de psykiatriske patienter ikke er fælles patienter. Af de voksne psykiatriske patienter modtager 18 % hjemmehjælp og 63 % modtager overførselsindkomst. Det er disse patienter, der er analyseret i rapporten og betegnes som fælles patienter. Voksne fælles patienter med angst og affektive lidelser er i højere grad tilknyttet arbejdsmarkedet og benævnes som ressourcestærke fælles patienter. Voksne med skizofreni og misbrugsdiagnoser er patientgrupper, der generelt er karakteriseret ved at være ugifte, uuddannet, præget af dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og betegnes som ressourcesvage fælles patienter. Udover disse to patientgrupper er der identificeret en gruppe ældre fælles patienter med demensdiagnoser og to grupper af voksne patienter med psykiatriske diagnoser, der debuterer i barne- eller ungdomsalderen. De to sidstnævnte grupper er væsentligt yngre end de øvrige, hvilket har betydning for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover er der lavet en særskilt analyse af fælles patienter under 18 år, der viser, at 22 % af børnene i behandlingspsykiatrien kan benævnes som fælles patienter.

Metode

Rapporten bygger på en kortlægning, der er udformet ved brug af registerdata. De kommunale ydelser, analysen er baseret på, er hentet fra data o overførselsindkomster, hjemmehjælp og ydelser under Serviceloven rettet mod børn og unge. De psykiatriske patienter er identificeret ved, at de har haft kontakt til behandlingspsykiatrien, dvs. at det er de mest alvorlige tilfælde af psykisk sygdom, der er medtaget i rapporten. Personer, som har været i kontakt med en praktiserende psykiater eller praktiserende læge på grund af psykisk sygdom, er ikke inkluderet i analysen.