Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv – En analyse af registerdata fra "Sundhedsprofilen 2010”
Hvordan hænger mental sundhed sammen med andre aspekter i et menneskes liv, såsom helbred, sociale forhold og uddannelse? Bliv klogere i denne omfattende undersøgelse, udarbejdet af Socialstyrelsen.
Indhold
Denne rapport undersøger sammenhængen mellem dårlig mental sundhed, helbredsmæssige problemer og sociale forhold. Disse sammenhænge kan du læse om i følgende kapitler:
- Sammenfatning
- Baggrund
- Materiale og metode
- Beskrivelse af populationen
- Uddannelse
- Civilstand
- Beskæftigelse
- Forældre
- Kontakt til praktiserende læge
- Kontakter i hospitalsvæsenet
- Lægemidler
- Dødelighed
- Diskussion
Kapitlerne beskriver populationen for undersøgelsen, og illustrerer data ved hjælp af tabeller og skemaer. Rapportens definition af mennesker med dårlig mental sundhed er de 10 % der i undersøgelsen har det dårligst.
Konklusion
Rapporten konkluderer, at der er en sammenhæng mellem dårlig mental sundhed og henholdsvis uddannelse, civilstand, beskæftigelse, at blive forældre, at tage kontakt til praktiserende læge, indlæggelser, medicin, fysisk aktivitet, dødelighed med mere.
I rapporten kan du læse mere om disse sammenhænge. Blandt andet konkluderer rapporten, at målingen af mental sundhed i alle tilfælde ligger tidsmæssigt før de helbredsmæssige og sociale udfald. Dog kan rapporten ikke udelukke, at helbredsmæssige og sociale forhold også kan have påvirket den mentale sundhed.
Metode
Mental sundhed er i denne rapport målt ud fra en række beskyttende faktorer og risikofaktorer på henholdsvis individuelt, socialt og strukturelt niveau.
Datamaterialet stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, som var en spørgeskemaundersøgelse, der blev besvaret af 177.369 personer på 16 år eller derover. Denne rapport fokuserer dog kun på aldersgruppen 16-64 år, hvilket betyder, at dette tal reduceres til 134.949 personer.