Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Psykiatri

Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger

Der har gennem de senere år været tiltagende fokus på behandlingen med antipsykotiske lægemidler på landets bosteder og plejeboliger. Denne rapport dykker ned i, hvorvidt Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler efterkommes samt forslag til forbedringer, således at patientsikkerheden øges.

Indhold

Denne rapport belyser kendskabet til Sundhedsstyrelsens "Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år" (2007) på landets bosteder og plejeboliger, hvor der dagligt varetages medicinering af psykiatriske patienter. I den forbindelse lægges der vægt på hvordan ledelserne sikrer rammerne for, at personalet kan varetage medicineringen på forsvarlig vis, herunder om personalet modtager undervisning, og om der er opstillet relevante instrukser. Sundhedsstyrelsen vurderer desuden om lægen, der er ansvarlig for behandlingen, følger anvisningerne i Sundhedsstyrelsens vejledning. Derudover foreslås forbedringer på området.

Rapporten er inddelt på følgende vis:

  • Første del består af en kort sammenfatning samt konklusioner fra hhv. spørgeskemaundersøgelsen og journalauditten. 
  • Anden del indleder baggrunden for undersøgelsen, herunder at det er et område præget af potentielle patientsikkerhedsmæssige problemer, idet denne patientgruppe som udgangspunkt er ekstra udsat og sårbar. 
  • Tredje del består af en beskrivelse af undersøgelsens metoder.
  • Fjerde del angiver resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt bosteder og plejeboliger i Danmark. Denne del giver bl.a. indblik i, hvilket personale der uddeler den antipsykotiske medicin, om det personale er tilstrækkeligt oplært heri samt relevante forskelle mellem bosteder og plejeboliger.
  • Femte del angiver resultaterne fra journalauditten der bl.a. fokuserer på om oplysningene omkring lægemidlets navn, hyppighed det skal gives og om patienten er i behandling med anden medicin.

Konklusion

Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser bl.a. at: 

  • 1.329 af de 2.138 bosteder i landet havde patienter i behandling med antipsykotiske lægemidler. Cirka halvdelen af ledelserne var bekendt med sundhedsstyrelsens "Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år." Dette kan skyldes, at ledelserne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på det ansvar de har for at følge med i de gældende regelsæt inden for området.
  • På 40 pct. af bostederne og plejeboligerne blev medicinen udleveret af personale, der ikke havde en sundhedsfaglig autorisation. Sundhedspersonalet påpeger i den forbindelse at ledelserne har ansvar for, at det personale, der udfører medicinhåndteringen, er oplært til at kunne udføre opgaverne. 
  • Ni ud af ti ledelser på bosteder og plejeboliger havde opstillet en skriftlig instruks for medicinering af beboerne, dog havde kun en fjerdedel af ledelserne opstillet en instruks for, hvordan personalet kunne håndtere beboere med akut opståede psykoser. Det er vigtigt, at der opstilles instrukser for, hvordan plejepersonalet bør vurdere og håndtere disse patienter.
  • I knap halvdelen af de lægelige journaler indeholdt oplysninger om, hvorvidt den ønskede effekt af den antipsykotiske behandling var helt eller delvist opnået. 

Metode

Undersøgelsens resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor ledelsen ved alle landets bosteder og plejeboliger blev stillet en række spørgsmål omhandlende medicinhåndtering særligt med fokus på behandling med antipsykotiske lægemidler.

Derudover bygger undersøgelsen på en journalaudit herunder en gennemgang af lægelige journaler i forhold til at vurdere om lægerne fulgte Sundhedsstyrelsens "Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år."

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Sundhedsstyrelsen
Årstal
2010
Udgiver
Sundhedsstyrelsen, 67 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Medicinpædagogik - Inspirationskatalog

Socialstyrelsen, 54 sider 2012

Erfaringer med at have et handicap og få en diagnose - Et femårigt nordisk projekt med fokus på døvblindblevnes egne erfaringer med et progredierende handicap

VidensCentret for DøvBlindBlevne, 40 sider 2005

Perspektiver på psykiatriske diagnoser

Hans Rietzel, 174 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank