Autisme og seksualitet
Vil du gerne vide mere om forholdet mellem autisme og seksualitet? Der redegøres for dette tema gennem aktuel og relevant forskning. Du kan blandt andet blive klogere på parforhold, kønsidentitet, seksualundervisning og en masse mere
Indhold
Mennesker med autisme har lige så meget behov for og lyst til at indgå i parforhold - og til sex og intimitet - som mennesker uden autisme. Dog kan de have vanskeligt ved at tolke egne og andres følelser, udvikle kropsbevidsthed og sætte grænser. Der er en højere forekomst af kønsdiversitet hos mennesker med autisme, end hos mennesker uden autisme.
Mennesker med autisme er meget forskellige, men deler det at have nogle udfordringer med socialt samspil, kommunikation og gentagelsespræget adfærd og interesser.
Tidligere troede man, at mennesker med autisme ikke var interesseret i relationer med andre, men, som alle andre, er de interesseret i socialt samspil og kommunikation - og også i sociale relationer og kærlighedsforhold.