Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst

I denne afhandling kan du læse om et studie af mødet mellem professionelle, heriblandt socialpædagoger, og mennesker med nedsat intellektuel funktionsevne.

Indhold

Britta Kusk Nørgaard skriver i denne afhandling om, hvordan mødet mellem professionelle og voksne borgere med nedsat intellektuel funktionsevne opfattes af borgerne selv. Centralt i afhandlingen er begreber som anerkendelse og autonomi i relationen mellem professionel og borger.

Formålet med denne afhandling er give mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser en stemme og lade dem fortælle, hvilke dilemmaer og vanskeligheder de oplever kan udspille sig i mødet med de professionelle, som de ofte er mere eller mindre afhængige af.

Afhandlingen er delt op i følgende fire dele og 11 kapitler:

Første del er en indførings- og metodedel, der indeholder følgende kapitler:

Kapitel 1: Indføring i feltet samt begreber og betegnelser.

Kapitel 2: Indkredsning og præsentation af metode.

 

Anden del er en kontekstualisering af feltet og indeholder følgende kapitler:

Kapitel 3: Introduktion til et ”etisk landkort” og en række begreber og værdier.

Kapitel 4: Dokumentanalyse og diskursanalyse af forskellige officielle dokumenter på området.

Kapitel 5: Samtidsdiagnose ud fra Habermas’, Foucaults og Honneths teorier.

 

Tredje del præsenterer analysen af afhandlingens data, hvor du finder kapitlerne:

Kapitel 6: Mødet mellem borger og professionel.

Kapitel 7: Forskellige tilgange til livskvalitet og hvordan den professionelles tilgang kan spille ind i forhold til realiseringen af borgerens livskvalitet.

Kapitel 8: Autonomi og selvbestemmelse.

Kapitel 9: Professionsbegrebet og dilemmaer i det professionelle arbejde.

 

Den fjerde og sidste del af afhandlingen omhandler de professionelles uddannelse:

Kapitel 10: Dilemmaer i det professionelle arbejde holdes op mod uddannelsesmæssige kontekster.

Kapitel 11: Konklusion og kritisk perspektivering.

Konklusion

I afhandlingens konklusionsafsnit kan du finde en række anbefalinger eller gode råd i forhold til praksis i dette komplekse felt. Her indgår uddannelse som en central faktor i forhold til nogle af de dilemmaer, der omtales i kapitel 9 og 10.

Afhandlingen konkluderer blandt andet, at de professionelle ikke i tilstrækkelig grad føler sig klædt på til mødet med voksne med nedsatte intellektuelle funktionsevner.

Desuden konkluderes det, at borgerne giver udtryk for oplevelser, der kan tolkes som mangel på forståelse og krænkelse i mødet med de professionelle.

Metode

Afhandlingen bygger på en fænomenologisk tilgang, da forfatteren ønsker et førstepersonsperspektiv. Dette førstepersonsperspektiv er indfanget gennem interviews med mennesker med nedsat intellektuel funktionsevne samt deltagerobservation.

Interviewene og observationerne bliver i afhandlingen diskuteret ud fra teori og viden på området.