ADHD-problematikkens sociale aspekter - Beskæftigelsesrettet indsats

Du kan i denne rapport læse om, hvordan jobcentrene og de tilbud, som jobcentrene benytter sig af, møder unge voksne, som har diagnosen ADHD.

Indhold

Denne rapport er en delrapport ud af fire delrapporter under projektet "Den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD – samfundsmæssige strategier og praktiske løsninger". 

Nærværende rapport fokuserer på jobcentrene og den beskæftigelsesrettede indsats, der forekommer over for voksne med diagnosen ADHD. 

Rapporten kigger på, hvilke handlingsmuligheder der bliver åbnet, eller eventuelt lukket, i mødet mellem professionelle og brugere i beskæftigelsessystemet som følge af, at der identificeres en ADHD-problematik eller en ADHD-diagnose hos en borger.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at tilbuddene og aktiveringsforløbet overordnet set ikke er anderledes for de unge med ADHD-problematik end de er for alle andre. Der findes således ingen bestemte programmer eller forløb for mennesker med ADHD-problematikker. 

Rapporten konkluderer dog, at de forskellige beskæftigelsesrettede tilbud har mere kontakt med brugernes situation og hverdag end jobcenteret, og tilbuddene kan derfor over en periode fremstå som mere koordinerende for indsatsen. Blandt andet ses en tendens til, at tilbuddene udvider deres virke fx med coaching eller aftaler med praktikpladser. 

Rapporten konkluderer endvidere, at brugerne med ADHD-problematikker har oplevet mange brud og skift i deres kontakt med hjælpesystemet. De har oplevelser af at blive afvist eller tidvis at blive glemt, eller af ikke at have fået rådgivning – alt i alt oplevelser af, at de ikke har modtaget den hjælp, de har haft behov for, og/eller at hjælpen ikke kom til tiden. De unge beskriver, at de fagpersoner, som de tidligere har mødt, ofte ikke har haft kendskab til ADHD. Flere har oplevelsen af, at de ikke har været tilstrækkeligt delagtiggjort og involveret i de beslutninger, der er blevet truffet på deres vegne. Tillidsfulde, længerevarende kontakter, uanset hvor i hjælpesystemet de har fundet sted, har således været af stor betydning for, at de unge er kommet videre i deres liv.

Rapporten konkluderer opsummerende, at beskæftigelsesområdet står over for et dilemma, nemlig problemet med at kombinere tilbud og indsatser på tværs af de områder, mennesker med ADHD-problematikker benytter sig af (beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet). Den manglende koordination udgør en risiko for at falde udenfor.

Metode

Rapporten bygger på fokusgruppeinterviews samt individuelle interviews med repræsentanter for medarbejdere i jobcentret og i en bred vifte af beskæftigelsesrettede tilbud.