ADHD problematikkens sociale aspekter - Sammenfattende analyse af resultaterne fra undersøgelserne af den sociale indsats overfor familier og voksne med ADHD

En sammenfattende undersøgelse af de sociale aspekter omkring ADHD.

Indhold

Denne rapport er en sammenfatning af resultaterne af et forskningsprojekt, som indgår i et samlet udviklings-, kortlægnings- og forskningsprojekt som Socialstyrelsen har stået for i perioden 2009-13 med det formål at lægge et grundlag for en national handlingsplan for den sociale indsats over for mennesker med ADHD. Forskningsprojektet har, som sit overordnede mål, bidraget til øget forståelse for, hvordan ADHD-problematikken påvirker familiers og individers relationer til arbejdsmarkedet og samfundet samt at skabe grundlag for en strategi for en koordineret social indsats, som kan forbedre disse relationer.

Som led i det samlede udviklingsprojekt har denne rapport særligt fokus på udvikling af indsatsen over for ADHD-problematikken ud fra en sociologisk forståelsesramme og behandler således samspillet mellem de forskellige aktørers ressourcer og problemer i særlige institutionelle sammenhænge frem for snævert at fokusere på individuelle funktionsnedsættelser og begrænsninger. Samtidig belyser projektet de institutionelle barrierer, der stiller sig i vejen for udnyttelsen og skabelsen af brugernes ressourcer. Undersøgelsen behandler følgende overordnede spørgsmål:

Hvilke forståelser af ADHD-problematikken bygger den sociale indsats på inden for familierettet arbejde, den beskæftigelsesrettede indsats og kriminalforsorgens rehabiliterende arbejde, og hvordan former og påvirker denne forståelse indsatsen?
Eksisterer der en fælles diskurs om ADHD-problematikken, som de professionelle refererer til, når de fastlægger den sociale indsats, eller er der, så snart vi overskrider den rent diagnostiske problemforståelse, alene tale om lokale fortolkninger af lokale erfaringer?
I hvor høj grad inddrager indsatserne den internationale forskning og erfaringerne fra andre lande, og hvordan kan den forskningsbaserede viden styrkes?
I hvilken udstrækning eksisterer der en koordinering af indsatsen over for familie, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger, og hvordan styrkes koordineringen på tværs af disse systemer?
Hvilke muligheder og barrierer er der i de aktuelle indsatser, som mennesker med ADHD tilbydes for, at de kan skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og personlige udvikling?

Konklusion

På baggrund af projektets empiriske materiale konkluderes følgende:

Forståelsen af ADHD-problematikken inden for det familierettede arbejde, den beskæftigelsesrettede indsats og kriminalforsorgens rehabiliterende arbejde er meget diffus. Der refereres delvis til forskellige fortolkninger af diagnosens funktion og betydning, delvis til praktikernes konkrete erfaringer med de sociale problemer, mennesker med en ADHD-diagnoser har, og de løsninger de har praktiske erfaringer med indenfor den institutionelle sammenhæng, de er placeret i. I flere tilfælde er der tale om, at kollegerne indenfor en institutionel sammenhæng har en forskellig forståelse af baggrunden for problemerne og relevansen af indsatsen. Dermed refererer både indsatsen og kommunikationen med borgerne til forskellige forståelser af problemet, hvilket vanskeliggør en koordinering og prioritering af indsatsen.
Man kan ikke tale om en fælles diskurs om ADHD-problematikken, som de professionelle refererer til, når de fastlægger den sociale indsats og heller ikke om en fælles forståelse af diagnosens indhold og relevans. Der synes heller ikke at være tale om en sammenhængende lokal fortolkning af lokale erfaringer, idet en systematisk refleksion overfor lokale erfaringer synes delvist blokeret af en organisationskultur, der ikke i tilstrækkelig grad respekterer frontmedarbejdernes erfaringer. Samlet set synes forståelsen af ADHD-problematikken at være påvirket af forskellige diskurser om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og sociale problemer som aktuelt er udbredt i den offentlige diskussion.
Indsatsen synes i ringe grad at referere eksplicit til international forskning, hvilket kan skyldes, at denne forskning ikke i særlig grad har været handlingsanvisende for praksis. Indsatsen er således ikke eksplicit påvirket af erfaringerne fra andre lande, idet det er vanskeligt at overføre sådanne erfaringer til forskellige kontekster.
Projektet har konstateret, at der i ringe grad eksisterer en koordinering af indsatsen over for familie, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og kriminalitetsforebyggende foranstaltninger. Koordineringen hæmmes af manglende formelle organer, hvor indsatsen kan koordineres på tværs af sektorer og opdeling i statslige, regionale og kommunale ansvarsområder. Samtidig synes eksisterende visiterende og koordinerende funktioner at være overbelastet. Koordineringen er derfor i praksis oftest overladt til den enkelte engagerede medarbejders eller medarbejdergruppes eget initiativ og foregår derfor uden formelle beføjelser og nødvendige ressourcer.
Hvad angår muligheder og barrierer i de aktuelle indsatser, har projektet konstateret, at den manglende koordinering af indsatsen overfor mennesker med ADHD stiller krav til brugernes egen koordinering og prioritering, og at dette krav lige netop for disse mennesker er vanskeligt at leve op til. Derudover er der en tendens til, at støtten kommer for sent, det vil sige når belastningen af borgeren i mellemtiden har gjort problemet større. Der er samtidig en tendens til, at borgeren skal føre en personlig kamp mod fordomme og stigmatisering knyttet til en mangelfuld forståelse af problemerne. Vi har samtidig konstateret, at borgernes egen forståelse af problemerne i flere tilfælde repræsenterer et relevant udgangspunkt for at skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og personlige udvikling. I mange tilfælde har frontmedarbejdere en relevant forståelse for sådanne ressourcer hos borgeren i det enkelte konkrete tilfælde, og det gælder om at udnytte sådanne erfaringer, hvis man vil gennemføre forbedringer af tilbuddet.

Metode

Forskningsprojektet tager afsæt i de basale sociologiske kerneområder, det vil sige familie, arbejde og kriminalitet, der hver især leverer viden til udviklingen af den sociale indsats og de konkrete løsningsforslag, der kan indgå i den kommende nationale handlingsplan. Projektet beskæftiger sig med følgende tre områder i undersøgelsen af de sociale aspekter af ADHD:

Familiernes situation, deres strategier og møde med behandlingstilbud, social støtte og folkeskole.
Jobcentrene, med særligt fokus på deres beskæftigelsesrettede indsats over for voksne med ADHD i alderen 18-30 år.
Kriminalforsorgen, med særligt fokus på forholdene omkring fængsling, resocialisering og tilsyn.

Projektets konklusioner bygger på gennemgange af foreliggende diskussioner indenfor området herunder de oversigter over indsatser og forskning, som SFI har fremlagt i forbindelse med forarbejdet til den nationale handlingsplan, dels via egne kvalitative undersøgelser i form af en institutionel etnografi af relationer, indsatser og organisationsformer.