Talblindhed – En forskningsoversigt

I denne forskningsoversigt kan du få kendskab til fænomenet dyskalkuli. Hvad er dyskalkuli (talblindhed)? Er det medfødt eller blot et andet ord for almindelig matematikvanskelighed? Er det en fordel at teste elever for det, eller medfører dette stigmatisering?

Indhold

Mennesker, som lider af dyskalkuli, er særligt udfordret både i deres uddannelses- og arbejdsliv. Det er vanskeligt for disse mennesker at håndtere tal, hvilket påvirker deres evne til at regne, aflæse tabeller, håndtere telefonnumre, aflæse bus- og togplaner og holde styr på deres privatøkonomi. Denne rapport forsøger at skabe et overblik over fænomenet, hvordan dyskalkuli kan defineres, hvilke testmaterialer der allerede anvendes, hvilke støtteformer der kan sættes ind med, og om der er forskning, der understøtter, at anvendte støtteformer har en virkning i forhold til dyskalkuli. Der findes meget lidt forskning omkring dyskalkuli, og der findes ingen klar definition af begrebet. Dette betyder, at fagfolk arbejder ud fra forskellige forståelser af begrebet. I rapporten anvendes begreberne ”dyskalkuli” og ”talblindhed” synonymt om en mangel på medfødt evne til at håndtere tal og mængder. Begrebet matematikvanskeligheder forstås som et meget bredere begreb, som benyttes om det forhold, at elever kan have vanskeligheder knyttet til faget matematik på grund af generelle vanskeligheder, langsom udvikling af faglige færdigheder, matematikangst, trivselsproblemer mv. Dyskalkuli/talblindhed defineres derimod således i rapporten:

”Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse, der kan have negativ indvirkning på den berørtes uddannelses- og arbejdsliv. Tilstanden drejer sig om tilbagestående regnefærdigheder, som ikke modsvares af tilsvarende tilbagestående færdigheder på andre felter. De specifikke regnevanskeligheder omfatter påfaldende vanskeligheder med at forstå og håndtere basal talbehandling, såsom at sammenligne tal og antal i mængder eller tælle små antal genstande. I forlængelse heraf er der påfaldende vanskeligheder ved addition, subtraktion, multiplikation og division. Tilstanden omfatter ikke nødvendigvis vanskeligheder med mere abstrakte matematiske færdigheder i algebra, trigonometri, geometri og komplekse beregninger. Vi taler ikke om dyskalkuli, hvis baggrunden for vanskelighederne er mental retardering eller mangelfuld skolegang. Dog kan tilstanden omfatte kognitive problemer som mangelfuld semantisk hukommelse og arbejd hukommelse”.

Løbende igennem rapporten diskuteres fordelene og ulemperne ved at definere dyskalkuli og teste elever for det samt forskellige testformer for dyskalkuli. Målgruppen for rapporten er primært matematiklærere, men også andre professionelle som arbejder med børn og undervisning. 

Konklusion

• Neurologer kan udpege et område i hjernen, som beskæftiger sig med forståelsen af tal og mængder. Der mangler dog forskning om, hvordan dette område er i stand til dette, samt hvordan det udvikles over tid.
• Elementære evner til talforståelse og opfattelse af mængder kan allerede ses hos spædbørn en uge efter fødslen. Dette tyder på, at dyskalkuli er medfødt.
• Forskning tyder på, at dyskalkuli er arveligt. Dog viser flere studier, at arvemassen alene ikke er afgørende. Fx er der observeret enæggede tvillinger, hvor kun den ene har dyskalkuli.
• Flere forskere påpeger, at elever med dyskalkuli ikke nødvendigvis har vanskeligt ved at lære abstrakt matematik på gymnasieniveau, men typisk har vanskeligheder med basal matematik og aflæsning.
• Mennesker med dyskalkuli lider ikke automatisk af dysleksi (ordblindhed), men de to funktionsnedsættelser kan forekomme sammen.
• Det har ikke været muligt at evaluere støtteformer, da der ikke har været særligt fokus på støtteprogrammer for elever med dyskalkuli i de skandinaviske lande.
• Der er dog fundet test, som allerede kan anvendes til børn i to års alderen fx screeningsværktøj MIO. Derudover findes der adskillige hjælpemidler til elever med dyskalkuli, blandt andet: spil, specielle lommeregnere: Multimedia Interactive Calculator (MIC) samt Dyscalculator, app til smartphone m.m.

Metode

Rapporten bygger blandt andet på en klassisk litteratursøgning på området i danske, svenske, norske og engelske databaser. På baggrund af litteratursøgningen er eksperter fra de inddragede lande blevet identificeret. De er efterfølgende blevet kontaktet pr. mail og har bidraget med yderligere viden og litteraturhenvisninger.