Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Socialpædagogisk støtte

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud - Målgrupperapport 2013

Der er sammenhæng mellem arbejdet med bestemte indsatser og positiv udvikling i borgerens situation. Det viser flere af de signifikante resultater i denne første målgrupperapport for SIP-socialpsykiatri.

Indhold

Denne rapport sætter fokus på borgernes livskvalitet i socialpsykiatriske botilbud og muligheder for indflydelse på udviklingen af denne. Rapporten er en del af den samlede evaluering af De Sociale Indikatorprogrammer (SIP), der var et forsøg på at udvikle og gennemføre et dokumenationsprojekt på det sociale område i Danmark.

Målgruppen for denne rapport er derfor de borgere, der bor på de socialpsykiatriske botilbud, som har deltaget i SIP-socialpsykiatri. Rapporten lægger særlig vægt på, hvordan borgernes livskvalitet har udviklet sig i forhold til, hvad der karakteriserer borgerne og hvorvidt der har været arbejdet med mål og indsatser rettet mod særlige områder af borgerens liv.

Forfatterne har forsøgt at gøre rapporten så handlingsorienteret som muligt, så botilbuddene og andre aktører kan skabe sig et hurtigt overblik over resultaterne og de sammenhænge, der er fundet i data. Målet er, at rapporten skal kunne fungere som et redskab til kvalitetsforbedringer på botilbuddene.

Rapporten bygger på data indsamlet i perioden fra 10. juni 2010 til 31. september 2012.

Konklusion

Der er fundet signifikante sammenhænge mellem medarbejdernes vurdering af udviklingen i borgerens livskvalitet og borgernes baggrundskarakteristika samt ikke mindst de indsatser, der har været arbejdet med. 

Indsatserne er eksempelvis afdækning af borgerens netværk, aftalte samtaler om trivsel og relationer samt støtte til, at borgeren i højere grad kan udføre huslige pligter og udvikle hensigtsmæssige strategier til at mestre dagligdagen.

Metode

Det overordnede udgangspunkt for De Sociale Indikatorprogrammer har været en ambition om at inddrage praksis, forvaltning og forskning i at skabe et bredt vidensbaseret fundament for dokumentation og evaluering af det sociale arbejde. 

Data kommer fra de fire forskellige typer af skemaer, som er blevet udfyldt ude på botilbuddene: Baggrundsskemaer, Indsatsskemaer og Livskvalitetsskemaer til henholdsvis borger og personale. Til at måle borgerens livskvalitet anvendes redskabet ”Quality of Life Profile”.

Den faglige vurdering og fortolkning af rapportens resultater er blevet leveret af fagfolk fra de botilbud, der arbejder med SIP-socialpsykiatri ved en såkaldt audit. Audit er en systematisk ramme for den faglige diskussion af resultaterne.

I alt har 16 socialpsykiatriske botilbud deltaget i undersøgelsen.

Forfatter
  • CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Årstal
2013
Udgiver
CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 145 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download PDF

Se også

Det Sociale Indikatorprogram for socialpsykiatriske botilbud - Målgrupperapport 2013

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 145 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Mediers fremstilling af psykisk sygdom

KORA, 20 sider 2016
Forskning;

Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, 87 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank