Seksualitet på dagsorden - En håndbog om professionel støtte til voksne med udviklingshandicap
Indhold
Denne håndbog, som er en opdateret og revideret udgave af en lignende udgivelse fra 2012, beskriver det pædagogiske arbejde med at understøtte seksuel sundhed for mennesker med udviklingshandicap. Emnerne er bl.a. etik, støttebehov, typer af rådgivning og udfordrende seksuel adfærd. De mest markante ændringer involverer en skærpelse af målgruppen, øget fokus på ledelsens afgørende rolle ift. at sætte seksualitet på dagsordenen og en opdatering af redskaberne, som også kan hentes separat fra den fulde rapport. Udgivelsen behandler en bred vifte af emner, som er relevante i arbejdet med at fremme seksuel sundhed blandt voksne med udviklingshandicap: Personlig og professionel etik, kortlægning af beboernes støttebehov, typer af rådgivning og støtte, udfordrende og skadelig seksuel adfærd og lovgivningsmæssige rammer.