Professionel praksis i botilbud for mennesker med udviklingshæmning - Om den daglige kamp for (en menneskelig) omsorg
Formålet med den professionelle praksis i boformerne er at varetage disse menneskers behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Formålet med indsatsen er dog ikke blot ’passiv omsorg’ eller pleje. I dag opfattes blandt andet udvikling, læring og mestring også som primære formål med den socialpædagogiske indsats i boformerne.
Indhold
Denne ph.d.-afhandling har til formål at skabe viden om, hvordan omsorg udfoldes i den professionelle praksis i botilbud for mennesker med udviklingshæmning.
Afhandlingen undersøger herunder hvilke logikker, der gør sig gældende i den professionelle praksis og undersøger altså, hvordan personalet i botilbuddene opfatter, tolker og handler i forhold til beboernes behov, og hvordan deres opfattelser, tolkninger og måder at handle på varierer i henhold til situation og kontekst, og dermed afhænger af en mængde forskellige faktorer som fx normer og regler for ’god omsorg’ og de relationelle dynamikker mellem de involverede personer.
For at skabe viden om dette kigger afhandlingen blandt andet på:
- Tendenser i den offentlige omsorg for mennesker med udviklingshæmning, herunder kigges der på den sociale lovgivning
- Handicapforståelser, herunder kigges der blandt andet på den relationelle/sociale handicapmodel
- Spændingsfeltet mellem beboernes selvbestemmelse og personalets indgreb
- Udviklingen i rammerne for omsorgen for mennesker med udvilklingshæmning, herunder kigges der blandt andet på institutionsomsorgen, åndssvageforsorgen, særforsorgens udlægning og servicelovens indførelse
Konklusion
Afhandlingen konkluderer, at:
- Omsorgen i botilbuddene bliver udøvet på to overordnede forskellige måder: En kollektivt orienteret omsorgspraksis og en omsorgspraksis med orientering mod individet. Omsorgen udøves således på forskellige måder med forskellige konsekvenser for beboernes hverdagsliv – afhængigt af, om medarbejderne primært er orienteret imod at understøtte beboerens bevægelse hen imod kollektivet og at sikre hans eller hendes plads i fællesskabet, eller imod det enkelte individs hverdagsliv i boligen.
- Medarbejdernes omsorgsorienterede praksis rummer sin egen logik og effektivitet, der gør det muligt for beboeren at samarbejde om hverdagens forskellige gøremål og bygge bro mellem ofte konfliktende oplevelser.
- God professionel omsorg for mennesker med nedsatte kognitive og kommunikative evner først og fremmest kræver kendskab og kontinuitet i menneskelige relationer samt følelsesmæssige, kropslige og relationelle kompetencer samt refleksion fra medarbejdernes side.
Metode
Afhandlingen er baseret på kvalitativt empirisk materiale fra tre botilbud for mennesker med udviklingshæmning primært indhentet gennem observationsstudier, interviews med personale og ledelse samt dokumenter.