Pædagogisk udviklingsarbejde med blinde og svagtseende - kommunikation, relation, aktivitet

Om at styrke kommunikation, relationer og aktiviteter hos en ung kvinde med funktionsnedsættelser, herunder blindhed.

Indhold

I denne rapport gives beskrivelser af Karens livshistorie og episoder fra hverdagen på Karens bosted, Bosager. Rapporten er skrevet på baggrund af et socialpædagogisk udviklingsprojekt på Bosager, som blev gennemført i 1999-2001. Karen er 35 år og har alvorlige funktionsnedsættelser, herunder synsnedsættelse. Ved projektets start gav Karens adfærd anledning til vanskeligheder i de sociale relationer. Personalet omkring hende ville gerne udvikle hendes færdigheder yderligere.

Konkret ønskede personalet gennem projektet:

• at blive bedre til at kunne tolke og forstå Karens kommunikation
• at stimulere Karen til en større interesse for omgivelserne og give hende flere valgmuligheder i hverdagen
• at gøre Karen mere selvhjulpen og medbestemmende
• at afklare hendes synsdiagnose og dens indflydelse på hverdagen.

Konklusion

Karen er opmærksom på sine omgivelser og ikke afvisende overfor dem. Den dominerende nappen og kradsen er reduceret til et minimum.

Hvor måltiderne tidligere ofte endte i kaos for hende og hendes omgivelser, kan Karen i dag selv spise og drikke. I stedet for at blive madet spiser Karen maden med fingrene, og hun er således betydelig mere selvhjulpen.

Rollerne for både pædagogerne og Karen har skiftet karakter. For Karens vedkommende fra det passive til det aktive og for pædagogens vedkommende fra den hjælpende til den udviklende og understøttende.

Metode

Et bærende element i projektet har været Karens livshistorie, som er blevet til gennem læsning af journaler og inddragelse af Karens forældre. Derudover har man benyttet sig af video i forskellige aktiviteter for at se hvilke former for kontakt/samspil, der virker, samt hvor og hvornår personalet får respons fra Karen.