Kerneelementer og fælleselementer i gruppebostøttemetoder
Skab dig et overblik over den aktuelt bedste viden om gruppebaserede indsatser til mennesker med sindslidelse, handicap eller alvorlige sociale problemer lige her med VIVEs kortlægning af forskningen på området.
Indhold
Hvad er kerneelementer og fælleselementer i gruppeindsatser for personer med sindslidelse, handicap eller alvorlige sociale problemer? Først og fremmest er kerneelementer de dele af sociale indsatser, som kan frembringe positive resultater. Kerneelementer, som har vist sig virksomme på tværs af flere indsatser, kalder kortlægningen for fælleselementer. Intet mindre end 110 gruppebaserede metoder er blevet kortlag på tværs af målgrupperne.
Metode
Søgestrategien er designet til at omfatte et bredt spektrum af gruppebaserede indsatser målrettet borgere med sindslidelser, handicap eller alvorlige sociale problemer. VIVE har derfor både taget udgangspunkt i facetterne ’indsats’, ’målgruppe’, ’type af studie’ og ’outcome-mål’ i sin bredere søgning. Derefter er søgningen blevet mere systematisk igennem forskningspublikationer.