Handleplaner - brugerindflydelse i udvikling af handleplaner

Er det muligt at inddrage mennesker med sindslidelse i udviklingen af handleplaner, og hvilken betydning har det for kvaliteten? Få svaret i denne projektrapport.

Indhold

I 1999 deltog Aktivitetscenteret i Middelfart i et regionalt projekt med det overordnede formål at udvikle metoder, der kunne anvendes i arbejdet med handleplaner i bo- og dagtilbud for mennesker med sindslidelser. På Aktivitetscenteret i Middelfart var det afgørende, at dette arbejde skete i tæt samarbejde med de borgere, der brugte aktivitetscenteret.

Et vigtigt spørgsmål blev i den forbindelse, om brugerindflydelse overhovedet var mulig i udviklingen af handleplaner, og hvilken betydning det havde for kvaliteten.

Således blev det konkrete formål med projektet:

• at brugere og personale i et ligeværdigt samvær får udarbejdet en metode, der kan bruges ved udarbejdelse af handleplaner
• at få afprøvet og beskrevet metoden på et mindre antal brugere, der selv ønsker at indgå
• at processen skal give brugeren mulighed for at opdage nye eller andre handlemuligheder end de kendte.

Konklusion

Aktivitetshuset fik udviklet en metode, der kan laves personlige handleplaner efter. Det er en samtalemodel, der indeholder en kortlægning af praktiske og sociale færdigheder, en netværksoversigt, en hverdagsbeskrivelse og en metode til beskrivelse af handlemål. Metoden blev udviklet af brugere og personale i et ligeværdigt samarbejde, ud fra et aftalt defineret etisk grundlag.

I løbet af denne proces er der sket en ændring i brugernes holdning til handleplaner, fra overvejende negative til positive forventninger. Der er samtidig sket en udvikling af kompetencer i såvel personale- som brugergruppen. Personalet har udviklet evnen til at være i dybere samtaler, en medansvarlighed for handlemål, og en øget indsigt i brugernes livssitiuationer. Brugerne har opnået en øget selvindsigt.

Metode

Vigtige elementer i processen har været:

• Den store deltagelse fra både brugere og personale.
• Projektet blev defineret af deltagerne – intet var besluttet før grupperne blev nedsat, hverken arbejdsform, mål eller etik.
• En god information af brugere, der ikke deltog – så 75 % af brugerne vidste, hvad metodegruppen arbejdede med, da det blev undersøgt efter et ½ års arbejde.
• En tilfredshed med samtalemodellens indhold og metode. Så selv om man ikke var med som person, så havde man som gruppe bestemt, hvordan handleplanen skulle laves.
• Det er en personlig handleplan, så ingen andre end de to deltagere kender indholdet af samtalen.
• Det er frivilligt. Det er et tilbud, man kan tage imod helt eller delvist – den enkelte bestemmer selv, hvilke komponenter og temaer samtalen skal indeholde, eller man kan helt fravælge deltagelse.