Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Socialpædagogisk støtte

Former for ability – Hvilken betydning tillægges ADHD diagnose i forhold til selvforståelse, intersubjektive og institutionelle positioner

Hvilken betydning tillægges ADHD diagnose i forhold til selvforståelse samt intersubjektive og institutionelle positioner

Indhold

Den forskningsbaserede viden, der har været produceret inden for området mennesker med ADHD, har stort set ikke inddraget brugerperspektivet. På den baggrund ønsker forfatteren til denne Ph.d. afhandling at undersøge, hvordan mennesker der har diagnosen ADHD, selv oplever deres situation. Det betyder, at forfatteren ikke har fokus på selve diagnosen, men i stedet for har fokus på hvilken betydning diagnosen har for menneskers konstruktion af selvforståelse, og hvordan mennesker med ADHD konstruerer sociale og institutionelle positioner.

Forfatteren anvender blandt andet interviews til at blive klogere på, hvordan mennesker med ADHD italesætter deres oplevelser af at leve med diagnosen. De spørgsmål forfatteren sætter fokus på er:

  • Hvilke betydninger og forståelser tillægges diagnosen i respondenternes fortælling om deres liv?
  • Hvilke diskurser kommer til syne, når respondenterne beskriver diagnosens betydning for deres dagligdag?
  • Hvilke funktioner har diagnosen i forbindelse med respondenternes konstruktion af mening i livet?

Hvilke perspektiver kan der på baggrund af respondenternes italesættelser udledes vedrørende diagnosens placering og betydning for respondenternes daglige liv?

Konklusion

Denne afhandling giver et indblik i, hvordan alternative fortællinger kan bidrage til en mere fleksibel analyse af de problemstillinger, som mennesker med ADHD oplever. Forfatteren fremhæver, at dette kræver en omlægning af bestemte tankegange, som regulerer det sociale arbejdes praksis.

De konklusioner, som forfatteren vurderer kan bidrage til den eksisterende forskning inden for området, er:

  • At der skal sættes fokus på, hvordan betegnelsen ADHD anvendes og italesættes af borgere med ADHD i stedet for, at fokus er på, hvad diagnosen ADHD er.
  • At begrebet ability kan anvendes som analysestrategisk omdrejningspunkt til at undersøge hvilken betydning, ADHD vurderes at have for den enkelte.
  • At menneskers fortællinger omkring deres subjektive oplevelser af at leve med diagnosen ADHD kan bidrage til, at borgerne tilføres en forskningsmæssig position.

Forfatteren fremstiller en række temaer, som fremtidige forskningsprojekter med fordel kunne berøre, for eksempel hvordan mødet mellem det sociale system og mennesker med ADHD kan kvalificeres.

Metode

Kvalitativ undersøgelse, som består af 13 narrativt inspirerede interview.

Forskning
Forfatter
  • Maja Lundemark Andersen
Årstal
2009
Udgiver
Aalborg Universitet, 270 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Former for ability – Hvilken betydning tillægges ADHD diagnose i forhold til selvforståelse, intersubjektive og institutionelle positioner

Aalborg Universitet, 270 sider 2009
Forskning;

Sociale indsatser til mennesker med ADHD

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2011
Lærebøger og værktøjer;

ADHD-guide: ADHD-foreningens guide til livet med ADHD

ADHD-foreningen, 30 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank