Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Socialpædagogisk støtte

Faglige kvalitetsoplysninger på psykiatri- og handicapområdet

Sammen med seks kommuner og Rambøll Management Consulting har KL udviklet et redskab til dokumentation af faglige kvalitetsoplysninger. Med dokumentationsredskabet kan kommunen dokumentere resultatet af sociale indsatser i forhold til voksne borgere med handicap, psykiske lidelser og udsatte voksne.

Indhold

Denne rapport giver en samlet beskrivelse af det udviklede dokumentationsredskab og resultaterne af afprøvningen af dette redskab.

Dokumentationsredskabet sigter mod at skabe systematisk dokumentation af, hvordan borgerne udvikler sig i de forløb, de visiteres til, fx et botilbud, bostøtte eller lign. Det har ligeledes været et mål, at dokumentationen på borgerniveau skal kunne anvendes til faglig refleksion hos de medarbejdere, der arbejder med borgeren i det daglige, som et led i opfølgning i den enkelte borgers sag, samt til at skabe ledelsesinformation på et aggregeret niveau. Dokumentationsredskabet er primært et internt kvalitetsudviklingsredskab og ikke et redskab, der er udviklet med henblik pa kommunikation med borgerne.

Erfaringsopsamlingens fokus er opsummeret i tre hovedspørgsmål:

  • Er redskabet fagligt relevant?
  • Er redskabet nyttigt?
  • Er redskabet bæredygtigt?

Rapporten er opbygget sådan, at første del præsenterer det udviklede dokumentationsredskab. Anden del evaluerer på afprøvningen af redskabet, mens tredje del sammenfatter en række af de forhold, det anbefales at sætte fokus på i forbindelse med en implementering af redskabet.

Konklusion

Samlet set viser resultaterne, at en lang række af formålene med og principperne for redskabet imødegås med den nuværende udformning og konceptualisering af redskabet, og medarbejderne vurderer, at redskabet er relevant, nyttigt og bæredygtigt.

Redskabet vurderes at have bredt fokus på tilbuddenes faglige kvalitet. Erfaringsopsamlingen tegner dog også et billede af, at medarbejderne vurderer, at redskabet giver anledning til fortolkning og at sammenligninger mellem tilbud og på tværs af kommunerne derfor skal anvendes med stor forsigtighed.

Erfaringsopsamlingen viser, at redskabet kan anvendes i de enkelte tilbud i forhold til at udvælge og følge op på mål og indsatsområder samt til at understøtte faglig refleksion og dialog. I et forvaltningsperspektiv tegner erfaringsopsamlingen et billede af, at redskabet kan kvalificere dialogen og samarbejdet mellem forvaltning og tilbud i forbindelse med fx tilsyn, indsatsplanlægning og evaluering af handleplaner m.m. Det er dog også vurderingen i både tilbud og forvaltning, at redskabet ikke kan stå alene, men kræver dialog om fortolkning og opfølgning på resultaterne.

Metode

Projektet har taget afsæt i og er udviklet ud fra voksenudredningsmetoden og DHUV. Projektet er gennemført i et partnerskab mellem seks kommuner, Rambøll og KL. De seks kommuner er: Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg, Gribskov, Gladsaxe og Randers kommuner. Udviklingen og afprøvningen af dokumentationsredskabet er foregået i perioden fra oktober 2011 til juni 2012.

Dokumentationsredskabet er udviklet på baggrund af en række principper, som skal sikre, at dokumentationen opleves meningsfuld, hænger sammen med den eksisterende sagsbehandling og indsats samt giver mulighed for anvendelse af viden på flere niveauer i organisationen. Redskabet er udviklet som en model, der arbejder med kvantitative målinger af de forandringer, borgeren og sagsbehandleren sammen ønsker, der skal ske for borgeren inden for de relevante temaer i voksenudredningsmetoden: mobilitet, egenomsorg, kommunikation, praktiske opgaver i hjemmet, samfundsliv, socialt liv og sundhed.

Erfaringsopsamlingen er baseret pa følgende data:

  • Kvalitative interviews med personale (sagsbehandlere fra myndighedsområdet og medarbejdere på leverandørområdet) på tværs af de seks kommuner
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere og medarbejdere fra de seks deltagende kommuner
  • Workshops afholdt løbende i projektperioden
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Rambøll Management Consulting
Årstal
2012
Udgiver
Kommunernes Landsforening, 35 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Effektmåling

SFI 2007
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Projekt ”Evaluering, Dokumentation og Kvalitetsudvikling”

Viborg Amt 2006
Undersøgelser og evalueringer;

Faglige kvalitetsoplysninger på psykiatri- og handicapområdet

Kommunernes Landsforening, 35 sider 2012
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank