Brugerstyret Personlig Assistance – Erfaringsindsamling om personlig hjælp til mennesker med handicap i Norge og Sverige

I rapporten præsenteres en række anbefalinger i forhold til videreudvikling af den danske ordning med personlig assistance på baggrund af vidensindsamling om de svenske og norske BPA-Brugerstyret, personlig, assistance modeller.

Indhold

Danmark har en relativt lang historie med personlig assistance, som går under navnet ”hjælpeordningen”. De seneste 15 år synes Danmark dog at have stået stille i sammenligning med den øvrige nordiske udvikling omkring konceptet ”personlig assistance”. Danske brugere af ordningen skal selv være arbejdsgivere, selv administrere ordningen samt have et højt aktivitetsniveau. Disse kriterier er begrænsende for adgangen til ordningen, og for mange brugere er kravene også en belastning. Norge og Sverige har gennem en årrække præsteret en gennemgribende udvikling af området personlig assistance for mennesker med handicap. Rapportens hovedanliggende er beskrivelsen af erfaringerne med BPA-modellerne i henholdsvis Norge og Sverige. Fokus rettes mod ordningernes betydning for brugerne, vilkårene for BPA-hjælperne, kommunernes vurdering af ordningernes betydning samt rammer og vilkår for de organisationer (brugerstyrede, private eller kommunale), der udbyder BPA.

Først i rapporten præsenteres perspektiver og anbefalinger til en dansk BPA-ordning, som er lavet med baggrund i de svenske og norske erfaringer. Dernæst opridses den nuværende danske hjælpeordning med fokus på de særlige udfordringer og problemområder, der kan udpeges i denne sammenhæng. Rapportens hovedkapitler udgøres af de to kapitler, som beskriver henholdsvis de svenske og de norske erfaringer med BPA. I disse kapitler beskrives den historiske baggrund og lovgrundlaget for ordningerne, de forskellige organisationsformer og erfaringerne hermed samt vurderingen af ordningernes betydning set fra forskellige perspektiver/interessenter.

Konklusion

Hovedlinjerne i kritikken af den danske ordning har været, at den kun kommer en meget begrænset gruppe borgere til gode, hvilket kan henføres til to hovedårsager:

1. I den eksisterende hjælpeordning er det en forudsætning, at borgeren selv kan varetage hele arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret. Dette krav udelukker en stor gruppe borgere, som ellers kunne have gavn af den type ydelse, som hjælpeordningen repræsenterer.
2. Den nuværende hjælpeordning fordrer, at borgeren har et højt aktivitetsniveau. Dette krav indebærer, at der først og fremmest tages udgangspunkt i borgere, som i forvejen har et højt aktivitetsniveau. Vejledningen nævner dog også, at personen ellers må kunne formodes at få et sådant via ordningen.

Et andet centralt element i kritikken af den nuværende hjælpeordning har været arbejdstagervilkårene for hjælperne. Den manglende organisatoriske forankring af hjælpeordningen kan gøre hjælperne sårbare over for mangelfuld varetagelse af arbejdsgiveransvaret. Derfor anbefales det i forhold til en evt. dansk BPA-ordning, at:

• BPA skal anskues som en del af den tilbudsvifte, kommunerne tilbyder mennesker med handicap. BPA skal altså være en alternativ måde at organisere ydelserne på. Af samme årsag vil BPA i sig selv ikke betyde øget træk på udgifter til ydelserne.
• I BPA-ordningen skal der være mulighed for adskillelse af arbejdsgiver- og arbejdslederrollerne. Det juridiske ansvar og administrationen kan brugerne fritages for samtidig med, at de bibeholder brugerstyring og ledelse.
• Det skal være muligt for brugeren selv at vælge, hvilken udbyder vedkommende ønsker at gøre brug af. Dette forudsætter gennemsigtighed i priser mv. I forbindelse med at private eller brugerstyrede aktører ønsker at tilbyde BPA, vil det være hensigtsmæssigt, at udbydere skal godkendes, og at der føres tilsyn med økonomi og kvalitet i ydelserne.
• Der skal være fokus på fastholdelse af hjælperne. Et af elementerne i denne forbindelse er naturligvis løn- og ansættelsesvilkår.

Metode

 

Erfaringsopsamlingen baserer sig på dokumentariske studier (undersøgelser og forskningsrapporter) samt på interview med videns- og ressourcepersoner i Norge, Sverige og Danmark. I udvælgelsen af interviewpersonerne er der lagt vægt på, at de forskellige interessenters erfaringer og vinkler er repræsenteret. Således har det været målet at interviewe repræsentanter fra:

• Handicaporganisationer

• Udbydere af personlig assistance

• Videnscentre og faglige organisationer

• Kommuner og stat