Borgerstyret Personlig Assistance – Afsluttende evalueringsrapport

I denne rapport finder du en evaluering af BPA - Borgerstyret Personlig Assistance, som blev indført i 2009.

Indhold

Fra 1. januar 2009 er reglerne for hjælperordningen blevet ændret med indførelsen af BPA. Formålet med de nye regler er at sætte borgeren i fokus - herunder at skabe mere fleksibilitet i ordningerne og bedre mulighed for selvbestemmelse. Med de nye regler er det fx muligt for personer, som modtager tilskud til at ansætte hjælpere, at indgå aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om at de varetager arbejdsgiverfunktionen. Den 1. juni 2009 er der også trådt nye regler om kommunernes udmåling af det kontante tilskud, til blandt andet hjælpernes løn- og arbejdsvilkår, i kraft. Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsregler er at skabe større ensartethed på tværs af kommunerne. Baggrunden for reglerne er blandt andet, at det i stigende grad er blevet svært at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere, blandt andet på grund af kommunernes uensartede udmåling af løn samt i mange tilfælde fraværet af tillæg og pension.

Konklusion

• Evalueringen viser, at blandt de adspurgte modtagere har cirka 41 % i dag overdraget arbejdsgiveropgaven til andre.
• Det var et mål med de nye regler, at borgeren skulle opleve en mindre administrativ byrde og dermed opleve BPA som en bedre ydelse. Af lovbemærkningerne fremgik det, at mindst 75 % af borgere med en BPA-ordning skulle opleve, at forslaget gjorde det nemmere at modtage hjælp i denne form. Evalueringen viser, at hovedparten (63 %) af de BPA-modtagere, som har overdraget arbejdsgiveropgaven, oplever, at de administrative opgaver er blevet lettere sammenlignet med, da de selv varetog arbejdsgiveropgaven.
• Af lovbemærkningerne fremgik det endvidere, at det var et mål med lovændringen, at 90 % af de nye modtagere skulle have deltaget i et kursus om opgaver og ansvar i forbindelse med en BPA-ordning. I dag har godt en tredjedel (36 %) af de adspurgte BPA-modtagere deltaget i et kursus.
• Det var forventningen, at de nye regler ville medføre en udvidelse af målgruppen for ordningerne. Samlet set viser evalueringen, at antallet af ordninger er steget, men at kun knap halvdelen af de adspurgte kommuner oplever, at målgruppen er udvidet. Der tegner sig således ikke et entydigt billede af, om målgruppen er udvidet som følge af de nye regler.
• Hensigten med at fastsætte bindende udmålingsregler var at skabe større ensartethed på tværs af kommunerne. Samlet set viser evalueringen, at der ikke entydigt er skabt større ensartethed i udmålingen på tværs af kommunerne. Der er eksempelvis stadig forskelle på udmålingen til de tidsbestemte tillæg og anvendelsen af rådighedsløn i nattetimer på tværs af kommunerne. Det skal dog bemærkes, at udmålingen til pension er forholdsvis ensartet.
• Med de nye regler forventedes det, at hjælperjobbet ville blive mere attraktivt, og at det dermed også ville blive nemmere at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Samlet set kan det med udgangspunkt i evalueringen ikke konkluderes, at hjælperjobbet er blevet mere attraktivt. Det kan dog konstateres, at hovedparten af hjælperne er tilfredse med både deres arbejde og deres arbejdsgiver. Hertil skal det bemærkes, at den økonomiske konjunkturudvikling over de seneste år antageligt også kan have påvirket muligheden for rekruttering og fastholdelse af hjælpere.

Metode

Der er anvendt en række undersøgelsesmetoder - herunder selvevaluering blandt landets kommuner, gennemgang af redskaber, skabeloner, vejledninger og håndbøger fra kommunerne samt gennemgang af udvalgte BPA-sager. Der er endvidere gennemført spørgeskemaundersøgelser og telefoninterviews blandt modtagere og hjælpere. I alt har 64 kommuner deltaget i undersøgelsen.