Planer for den andens liv II - forandringer af hverdagslivet på et botilbud for unge med ASF+

Hvilke forandringer i forhold til vaner og rutiner har beboerne på særforanstaltningen Højskolebakken gennemgået, som følge af den socialpædagogiske indsats fra 2010-2012? Dette kan du læse om i denne bog, som er den anden afrapportering af forskningsprojektet ”Den socialpædagogiske indsats for unge med autisme og problemskabende adfærd”. Den henvender sig til studerende, praktikere og politikere med interesse i socialpædagogiske særforanstaltninger.

Indhold

Forskningsprojektet startede i marts 2011 og strakte sig over 2,5 år. I denne bog er der fokus på resultaterne omkring forandringer af vaner og rutiner i beboernes hverdagsliv som følge af indsatsen. Højskolebakken blev etableret i 2009 med det formål at kunne give et udviklingsorienteret tilbud til personer med ASF+, som er normalt begavet. Via passende personalenormeringer, viden om og erfaring med socialpædagogiske metoder, som er målrettet til netop denne gruppe mennesker, er Højskolebakken et botilbud, der ikke ekskluderer beboere uanset deres kompleksitet af deres behov.

Der er otte pladser på Højskolebakken, og visionen er, at der dermed skal være otte enkeltmandsprojekter under samme tag. Formålet med det specialpædagogiske arbejde på Højskolebakken er at hjælpe beboerne til på sigt at kunne klare sig med mindre indgribende støtteforanstaltninger. Beboerne på Højskolebakken har alle behov af individuel karakter, og det eneste fællestræk er kompleksiteten i deres vanskeligheder. Beboernes individuelle behov medfører, at specialpædagogikken konstant udvikles alt efter beboerens behov. Derfor er det også vanskeligt at sige, hvad der præcis virker i praksis, da det afhænger af den enkelte beboer. I denne del af forskningsprojektet er der, som skrevet, fokus på forandringer af vaner og rutiner, til dette er begreberne læring, udvikling og socialisering tilknyttet. Seks beboeres forandringer er blevet analyseret ud fra et medarbejderperspektiv, et pårørendeperspektiv og et beboerperspektiv. For at kunne forstå konklusionerne i disse tre perspektiver er det vigtigt at have med sig, at der på Højskolebakken anvendes TEACCH-tilgangen, hvor relationen mellem medarbejder og beboer forsøges minimeret. Udover indledningsafsnit samt bilag indeholder bogen følgende afsnit:

Undersøgelsens fokus og begrebsbrug
At skabe viden om forandringer
Forskningsmetoder til små forandringer
Beboerne på Højskolebakken
Beboernes forandringer
Aktørperspektiver på beboernes forandringer og den socialpædagogiske indsats
Læringsteoretisk blik på beboernes forandringer og den socialpædagogiske indsats
Planer for den andens liv

Bogen er skrevet af de to forskere Anne Breumlund, cand.mag. og ph.d. i læreprocesser og Inger Bruun Hansen, cand.mag. og ph.d. i læreprocesser. De er begge Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet. Forskningsprojektet, som bogen bygger på, indgår i et treårigt forskningsprojekt: En fremtid uden dom.

Konklusion

Ud fra medarbejderperspektivet:

Har tre beboere gennemgået de tilsigtede forandringer af vaner og rutiner. Det drejer sig om, at de har ændret vaner og rutiner, som har gjort det lettere at varetage hverdagens praktiske opgaver (fx rengøring, madlavning og personlig hygiejne).
De resterende tre beboere har ikke gennemgået de tilsigtede forandringer af vaner og rutiner, men har tilegnet sig praktiske færdigheder uden støtte fra medarbejderne. Det drejer sig bl.a. om, at de er blevet bedre til at holde en døgnrytme og struktur i hverdagen. Den socialpædagogiske indsats i forhold til disse tre beboere vurderes i slutningen af undersøgelsesperioden som ikke egnet.

Ud fra pårørendeperspektivet:

I forhold til de tre sidstnævnte beboere påpeger pårørende, at indsatsen ville have større effekt, hvis der var fokus på hvilke medarbejdere, der skulle støtte dem. De pårørende påpeger, at beboerne er ensomme og ikke har tilegnet sig kompetencer, som ville kunne betyde, at de i fremtiden har mindre brug for socialpædagogisk støtte.

Ud fra beboerperspektivet:

Det er ikke muligt ud fra interview med fire af de seks beboere at finde frem til nogle entydige udsagn om, hvorvidt forandringer af vaner og rutiner skyldes den socialpædagogiske indsats. Alle fire interviewede beboere giver dog udtryk for, at de ønsker mere personlig kontakt og samvær med medarbejderen, bl.a. fordi de føler sig ensomme.

Der er forskellige fokuspunkter i de tre perspektiver. Medarbejderne tillægger det ’at kunne og gøre’ stor betydning og arbejder ud fra TEACCH-tilgangen, som netop prøver at minimere betydning af relationen mellem medarbejder og beboer. De pårørende fremhæver også det ’at kunne og gøre’ som betydningsfuldt, men tillægger det ’at være og føle’ stor betydning og efterlyser større fokus på dette i den socialpædagogiske indsats. Beboerne mærker, at de har tilegnet sig praktiske færdigheder, men tillægger det ikke umiddelbart nogen stor betydning, derimod efterlyser de alle mere personlig kontakt og udvikling af ’at være og føle’.